Film og spil skal give de unge sandheden om hash

Cannabis har et lidt for lyserødt ry blandt unge, siger en dansk forsker. Han har udviklet et undervisningsforløb, der blandt andet inkluderer film og spil.

Offentliggjort

- Jeg ryger hash, og jeg ved at der er nogen, / der ik vil have jeg gør det, kender godt risikoen / politikere, hvorfor sprede overtroen?

Sådan rapper musikeren Klumben i sit nummer, der kort og godt hedder 'Hash'.

Budskabet er klart, og Klumben rammer vist meget godt, hvordan nogle unge har det med cannabis. Men hvad er i virkeligheden viden, og hvad er overtro, når det kommer til cannabis?

Det kan et undervisningsforløb med blandt andet spil og video hjælpe de unge til at afgøre, skriver Videnskab.dk.

Projektet er udviklet af misbrugskonsulent Søren Holm fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og udfordrer blandt andet en opfattelse hos unge om, at ’alle ryger jo hash’.

Læs mere på Videnskab.dk: Dansk rapport: Her er konsekvenserne af hashrygning

- Man vil gerne være som de andre. Hvis man tror, at alle render rundt og ryger hash, tænker man, at det skal prøves, siger misbrugskonsulent Søren Holm, der har skrevet ph.d. om unges hashforbrug og står bag projektet, PAS.

Er morfin en god idé?
Søren Holms undervisningsforløb lægger op til, at de unge snakker om, hvor normalt det er at ryge hash, hvor skadeligt stoffet er, og hvorvidt det virkelig er værd at glorificere.

Via spil, videoer og andre interaktive materialer bliver de unge opfordret til at diskutere deres holdninger til hash.

Målet er, at de får et mere realistisk billede af stoffets udbredelse og skadevirkninger.

Læs mere på Videnskab.dk: Eksperter: Afkriminalisering af cannabis ville hjælpe unge

- For eksempel bliver der lagt op til diskussioner om, hvorvidt det faktum, at cannabis kan bruges i medicin, er et godt argument for at ryge det. Er det så også en god idé at tage morfin en torsdag aften sammen med vennerne?, siger Søren Holm, som i dag er projektleder i foreningen Forum100%, som arbejder for, at alle unge kan få en uddannelse, der matcher deres evner og forventninger.

De unge ændrede holdninger
Søren Holm har testet sit undervisningsmateriale på omtrent 2.000 elever fra 21 gymnasier og erhvervsskoler.

Efter forløbet opfattede de unge blandt andet hash som mere skadeligt, men på et helt afgørende parameter virkede undervisningsmaterialet dog ikke godt nok: Det afholdt ikke nok unge fra at begynde at ryge.

Læs mere på Videnskab.dk: Tiden ’forsvinder’ for unge hashmisbrugere

For at få et bedre resultat har Søren Holm tilpasset det undervisningsmateriale, han oprindeligt testede, så det også har elementer, som skal styrke deres evne til at sige fra.

Desværre er der indtil videre ikke afsat midler til at teste effekten af det nye undervisningsmateriale.

Det er et typisk problem med forebyggelsesinterventioner, som den Søren Holm har lavet, at det både er dyrt og kompliceret at teste dem ordentligt i videnskabelige forsøg.

- Verden er ekstremt kompleks, når vi går ind på det sociale område. Mange af de unge, som udvikler et stofmisbrug, har mange andre problemer også. Den forebyggelsesindsats, man sætter i gang, er ikke det eneste, der påvirker deres liv, siger Tine Curtis, der tidligere har forsket i forebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og er leder af Center for Forebyggelse.

Andre artikler på Videnskab.dk

Chokerende måling fra nordsjællandsk skole: Måleudstyr gav op
Patient genvinder bevidstheden efter 15 år i vegetativ tilstand

Powered by Labrador CMS