Mercy M. Cepe har boet i Nuuk i mere end 13 år
og arbejder i Brugsenis Nuuk Café.
Her serverer hun kaffe, juice, sandwich og
bagværk til lokale grønlandske kunder.
De fleste af kunderne er ældre, som ikke
taler engelsk.
– Jeg lærer grønlandsk fra kunder som typisk
er ældre mennesker. De lærer os de basale ord, som ”qujanaq” og andre venlige
ord. Vi har lært, at vi skal hilse tilbage, når de siger hej, og kigge dem i
øjnene, fordi det er den lokale skik, forklarer Mercy M. Cepe på engelsk. Nemmere at lære grønlandsk end dansk
Leizel Castillo har lige skiftet afdeling
internt i Brugseni til kolonialafdelingen, hvor hun er ved at sætte sig ind i de
nye arbejdsgange og opgaver med at sætte varer ned i køledisken og på hylderne.
Hun har boet her i fem år og er kommet til landet sammen med sin danske mand. – Det er nemmere at lære grønlandsk end dansk, forklarer Leizel Castillo
på engelsk, og viser at hun har en lille notesblok i lommen, hvor der er
skrevet basale ord ned som ”nunguppoq” (der er ikke mere, red. )og
”paasinngilara” (jeg forstår det ikke, red), men det er vanskeligt at lære
sproget.
– Jeg er blevet bedre til at tale
engelsk, mens jeg har boet i Grønland, måske er det på grund af alderen, at det
er sværere at lære det grønlandske sprog, siger Leizel Castillo og forklarer at
hun har prøvet at tage et dansk sprogkursus på Sprogcenteret i Sisimiut.
I Brugseni i Nuuk bliver udenlandsk
arbejdskraft sidemandsoplært af deres grønlandske kolleger, også i forhold til
sprog.
– På nuværende tidspunkt lærer udenlandsk
arbejdskraft det grønlandsk sprog i højere grad ved at være i
sidemandsoplæring, for så lærer de sproget i samarbejde med kollegerne,
forklarer HR og kommunikationsmedarbejder Ellen Schärfe. Er der enkelte der har
interesse i sproglæring får de få betalt kursusafgift til et sprogkursus i KTIs
sprogcenter i Sisimiut.
Bedst hvis alle lærte sproget
Leizel Castillo har før hun kom til Nuuk
arbejdet i Muscat i et par år. Hun forklarer ærligt at det er umuligt for hende
som ufaglært arbejdskraft at få et arbejde i Filippinerne.
– I Grønland kan du få et arbejde, selvom
du ikke har en uddannelse. Jeg kan godt lide den grønlandske kultur, og det er
nemt at få et arbejde, som er tæt på hjemmet. I Filippinerne kan du ikke få et
job, hvis du ikke er uddannet, og du skal have et uddannelsesbevis for at kunne
få et job. Det er derfor jeg er her, for at arbejde, siger Leizel Castillo og
forklarer, at hun da gerne vil lære at tale bedre grønlandsk, hvis der var
tilbud om sprogkursus.
– Jeg ville prøve at lære mere
grønlandsk, hvis det var muligt, for kommunikationen med kunderne er svær, når
vi misforstår hinanden. Det vil være okay med mig, hvis der kom sprogkursus,
man kan tage i fritiden og det vil hjælpe på at forstå kulturen og Grønland, siger
Leizel Castillo.
Mercy M. Cepe er glad for, at SIKs formand Jess G. Berthelsens efterlyser en sprog-
og integrationspolitik for udenlandsk arbejdskraft, som samfundet ikke har
taget stilling til endnu.
– Det er en god ide, det er svært at
kommunikere, hvis du kun kan engelsk, og ikke kan tale grønlandsk, og det her
er Grønland og vi bør lære sproget, for at blive en del af samfundet og fordi
vi er her for at arbejde. For hvordan kan vi kommunikere med hinanden, når vi
ikke har lært at tale grønlandsk, det ville være bedst, hvis vi alle sammen
lærte det. Vi er nødt til at tilpasse os, for sådan er livet, siger Mercy M.
Cepe.
Afsæt penge til sprogundervisning
Brugseni Nuuk har i henhold til sproglovens
paragraf 4 en sprogpolitik, hvor informationer og orienteringer til medarbejdere
skrives på grønlandsk, dansk og engelsk, og ved ansættelse af udenlandsk
arbejdskraft udarbejder Brugseni en ansættelseskontrakt på engelsk.
HR og Kommunikationsafdelinegn er opmærksomme
på, at der i takt med ansættelse af flere udenlandske medarbjedere, så stiger
efterspørgslen på sprogundervisning.
– Når enkelte medarbejdere har en
interesse i at tage på KTI Sprogcenterets sprogkurser, så vurderer vi om det er
muligt for Brugseni af betale kursusafgiften. Med udviklingen i samfundet med mere
udenlandsk arbejdskraft overvejer Brugseni muligheder for sprogkurser og vi har
selvfølge diskuteret Inatsisartutloven om sprogpolitik nr. 7 fra 2010 og om,
hvordan vi som virksomhed kan drive noget mere sproglæring, siger Ellen Schärfe. – Vi har talt om, at man godt kunne udnytte AMA- midlerne ( Arbejdsgivernes Arbejdsmarkedsafgift,
som er øremærket arbejdsmarkedsuddannelser, red.) bedre ved at sende folk på sprogkurser,
og at der godt kunne afsættes “øremærkede” midler til sprogkurser, siger Ellen
Schärfe og forklarer at Brugseni tænker på alle medarbejderes behov, uanset om
de taler grønlandsk, dansk eller engelsk.
– Vi har også mange danskere ansat, og hvordan kan vi støtte dem på samme
måde. Vi har grønlændere, der også gerne
vil lære dansk, og vi er i HR opmærksomme på, at der skal være en mere konkret
politik for dem. Og så vi ser på, hvilke muligheder vi kan udnytte, hvilke
muligheder vi allerede har, og hvordan vi kan forme noget selv. Efterspørgslen på sprogundervisning vokser i
takt med, at vi får flere udenlandske medarbejdere, siger Ellen Schärfe og
opfordrer til at politikerne afsætter øremærkede midler til sprogundervisning
af udenlandsk arbejdskraft.
– Vi ved, at AMA-midlerne bruges op inden
året er omme, de bruges til forskellige ting. De bruges til kurser i udlandet
og til kurser i her i landet, så hvis vi skal styrke sproget med kurser, så vil
det give størst mening, at der afsættes øremærkede midler, så vi kan bane vejen
for, at vi gradvist kan sikre inklusion i samfundet, ikke kun til gavn for os
som virksomhed, men også for samfundet som helhed.
