Festens mørke side

Alkohol er en del af omdrejningspunktet for selskabeligt samvær, hygge og party i nattelivet. Men festen kan have en alvorlig skyggeside. Når tilstrækkeligt meget sprut ryger ind, ryger forstanden ud, og det fører nogle gange til vold, voldtægter og i værste fald livstruende situationer.

Det er en kendsgerning, som man ikke kan negligere, når man læser den kortfattede, men informative gennemgang af sammenhængen mellem alkohol og kriminalitet, som Grønlands Politi nu har afleveret til Folketinget.

Heri forklarer Grønlands Politi blandt andet, hvordan nedlukningen under corona-epidemien satte en prop i en del af den voldsomme kriminalitet.

- Der var et markant fald i den personfarlige kriminalitet i perioder under Covid, hvor der i visse dele af Grønland blev lukket for salg af alkohol i butikker samt udskænkning af alkohol på restauranter eller lignende, skriver politiet.

Man gjorde samme erfaring i andre lande. I Danmark var der tale om et meget markant fald. Mere end halvdelen af alle danske voldsepisoder finder i øvrigt sted fredag eller lørdag.

Lønudbetaling

Grønlands Politi henviser også til et andet konkret alkohol-forbud, nemlig de erfaringer, som blev høstet, da der blev indført midlertidige restruktioner mod salg af alkohol i Tasiilaq i et par uger i september 2021.

Baggrunden for forbuddet var en »overrepræsentation af personfarlig kriminalitet« omkring udbetaling af løn og restskat. Derfor tog sundhedsvæsenet kontakt til kommunalbestyrelsen og borgmesteren for at anmode om at få lukket for alkoholsalget. Lukningen medførte et styrtdyk i ballade-sager:

- Ved en gennemgang af registrerede udkald uden for almindelig arbejdstid i denne periode har Grønlands Politi registreret i alt 10 udkald. Sammenholdes disse tal med de to uger før denne periode – og de to uger efter – lå antallet på henholdsvis 51 udkald og 41 udkald, oplyser Grønlands Politi i skrivelsen til Folketinget, som er afgivet efter et såkaldt §-20-spørgsmål fremsat af folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

Som begrundelse for at stille spørgsmålet skriver Aaja Chemnitz til den danske justitsminister, at personfarlig kriminalitet udgør godt halvdelen af det samlede kriminalitetsbillede i Grønland.

Stikprøver

Justitsministeren har bedt politiet om hjælp til at besvare spørgsmålene fra Chemnitz, og Grønlands Politi har tydeligvis gjort sig umage med at løse opgaven og opsummerer sit svar på denne måde:

- Det er politikredsens vurdering, at en stor del af den personfarlige kriminalitet er begået under omstændigheder, hvor mindst en af sagens parter er alkoholpåvirket – oftest gerningsmanden eller både gerningsmand og forurettede.

Blandt de erfaringer, som politiet har gjort sig nævnes, at der i 2023 blev anmeldt 1245 voldssager.

- En stikprøvevis gennemgang af 20 af de sager, hvor begge parter på gerningstidspunktet var fyldt 15 år, viste at i 11 ud af 20 af sagerne var mindst en af sagens parter alkoholpåvirket, oplyser politiet – og tilføjer:

- Der blev herudover i 2023 anmeldt 247 sager om voldtægt mellem voksne. En stikprøvevis gennemgang af 16 sager viste, at i 11 af sagerne var mindst en af sagens parter alkoholpåvirket.

Samtidig henviser politiet til en rapport om seksualforbrydelser i Tasiilaq, hvor alkohol vurderes til at være direkte involveret i mindst hver fjerde anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge.

I Danmark opdaterer Det Kriminalpræventive Råd jævnligt statistik om emnet. I 2022 angiver 31 procent af ofrene, at gerningspersonen var påvirket af alkohol. Heraf angiver 15 procent, at gerningspersonen var meget påvirket.

Tal fra Danmark viser også, at hver tredje mand i alkoholbehandling har oplyst, at de slået deres tidligere eller nuværende partner.