Minelov
Fencker kritiserer Naalakkersuisut for manglende vilje
Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker (S) er ikke tilfreds med svar fra Naalakkersuisut om sagsbehandlingstider hos råstofstyrelsen. Han stiller spørgsmål om hvorfor, selskaber med tilladelser giver op uden at have udvundet mineraler de har tilladelse til. - Vi må erkende, at vort lands beliggenhed giver udfordringer, og mineselskaberne derfor kan have behov for andre løsninger end lande med nem adgang til infrastruktur. Her må Naalakkersuisut træde til og have politisk pondus, påpeger han.
Et eksempel på et selskab der i flere år stadig venter på at få grønt lys til at benytte sig fuldt ud af sit eksklusive tilladelse er Lumina Sustainable Materials A/S. Men i stedet for at komme i gang for fuld kraft, mødes selskabet med krav om nye ansøgninger. - Teknikalitet giver os ikke fremdrift i vores ambitioner om at få råstofindustrien til at gøre vores økonomi stærkere her i landet. Naalakkersuisut må træde i karakter i stedet for hele tiden at henvise til administrativ behandling, påpeger Kuno Fencker (S)
Foto: Lumina
Medlem af Inatsisartut, Kuno Fencker (S) er langt fra tilfreds med svarene på sit § 37 spørgsmål (spm.129/2024, red.) om sagsbehandlingstid for ansøgninger om aktiviteter fra mineselskaber, der har udvindingstilladelser, og om hvorvidt Naalakkersuisut har planer om at forkorte sagsbehandlingstiderne fra selvstyret.
I svaret uddyber Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA) blandt andet, at der foretages ikke målinger af sagsbehandlingstiden for aktivitetsansøgninger under
udnyttelsestilladelser, da ansøgningerne er forskellige og sker i en løbende proces. Her forklarer Naalakkersuisoq samtidig, at selskabet der bruges som eksempel i paragraf 37 spørgsmålet, Lumina, havde søgt om forarbejdning af udvundne mineraler i USA den 20. juni 2023, som Naalakkersuisut afslog den 15. januar 2024.
- Det er desværre ikke fyldestgørende svar jeg har fået. Jeg må konstatere, at Naalakkersuisut blandt andet har svaret med halve sandheder og har valgt at benytte sig af teknikaliteter, som hverken Grønland eller mineselskaberne kan blive rigere af.
- Hvad mener du med halve sandheder?
- I mine § 37 spørgsmål, kredser jeg ind til selskabet Lumina som eksempel. Selskabet har foretrådt for Inatsisartuts Erhvervs- og Råstofudvalg den 30. maj 2024. Selskabet har udtrykt
bekymring over langsommelige administrative processer hos Naalakkersuisut. Vi ved at selskabet i sine bestræbelser for at komme for alvor igang har søgt om at få godkendt forretningsgrundlaget tilbage i december 2021 og igen i december 2022. Men Naalakkersuisut svarer, at selskabet har søgt den 20. juni 2023 som Naalakkersuisut afslog den 15. januar 2024.
Konsekvenser af tung administrativ proces bør kigges på
Kuno Fencker ønsker blandt andet, at Naalakkersuisut skal rette deres opmærksomhed på, om den tunge administrative proces kan have fået selskaber til at dreje nøglen om:
- Det forhold, at selv selskaber, der har fået udvindingstilladelse har så store udfordringer med sagsbehandlingen fra det offentlige, og hvor de bliver mødt med afslag på afslag, giver jo ikke fremdrift på nogen måde. Hvis vi vil minedrift her i landet, er vi nødt til at erkende, at vi har anderledes forhold og betingelser. Vi kan ikke blive ved med at sidestille os med andre lande, som ikke har de samme logistiske og infrastrukturelle udfordringer som os, påpeger han og fortsætter:
- Hvorfor er der så mange selskaber, som har haft store planer for minedrift, men måttet dreje nøglen om? Det spørgsmål må vi have belyst. Der skal større politisk pondus og beslutsomhed til. Jeg kan sagtens forstå, at vi i alle henseender skal sikre at vort land får størst mulig udbytte af aktiviteterne, og at der er behov for kontrol og overvågning. Men derfra til at drukne mulighederne til teknikaliteter er på ingen måde til gavn for landet, landets troværdighed og ikke mindst de selskaber, der efter at have brugt masser af midler til sidst smider håndklædet i ringen, konstaterer Kuno Fencker.
Bekendtgørelser efterspørges
Kuno Fencker efterspørger samtidig de bekendtgørelser som Naalakkersuisut skal arbejde med efter en ny minelov blev vedtaget i 2023. Bekendtgørelserne lader vente på sig, mener han:
- Jeg har endnu ikke set bekendtgørelser til mineloven. Jeg mener helt afgjort, at vi har behov for transparente processer. Vi kræver jo overfor selskaberne at de skal spille med åbne kort, men samtidig spiller vi med lukkede kort overfor dem og stort set overlader beslutningsprocesserne til at foregå på administrativt plan.
