KOMMUNE KUJALLEQ

Fejring af Qaqortoqs 250 års jubilæum forberedes

Jubilæumskomitéen har inviteret til workshop for forskellige repræsentanter og frivillige i Qaqortoq, og her skal de finde på ideer for jubilæet, der starter den 7. april.

Jubilæet for Qaqortoqs 250 år starter den 7. april 2025 og skal vare året ud.
Offentliggjort

Forberedelserne startede torsdag den 9. januar, hvor jubilæumskomité et afholdte et workshop. Borgerne skal inspirere hinanden for at finde ud af hvordan Qaqortoq skal fejres den 7.april 2025, lyder det fra Kommune Kujalleq.

-Denne fejring skal være baseret på Qaqortoqs borgere og deres ønsker, det fortæller formanden for jubilæumskomiteen Kiiu Olsen.

1 million kroner til jubilæet

Der er blevet afsat 1 million kroner til fejringen af Qaqortoqs 250-års jubilæum. Dette blev vedtaget af kommunalbestyrelsen tilbage i november 2024. Det store beløb skal række hele året, fra den 7.april.2025, oplyser Kommune Kujalleq.

I Campus Kujalleqs aula sad deltagerne i arbejdsgrupper og delte deres ønsker om hvad der skal ske i løbet af året. Deltagerne kunne herefter præsentere deres ideer og ønsker for jubilæumskomitéen.

Mange aktiviteter ønskes

Her blev der nævnt maratonløb, havne fester, kunstudstillinger, udendørs madlavning, aasivik (sommerstævne), at klæde pænt på med kalaallisuut (nationaldragt) og afholde mindehøjtidelighed for blandt andre Anders Olsen.

Formanden for jubilæumskomitéen understreger at de ikke vil lukke ikke for døren, når det kommer til yderligere deltagere. 

-Vi inviterer til endnu en workshop for alle i Qaqortoq, så vi kan arbejde videre på ideerne, fortæller Kiiu Olsen

Alle borgere i Qaqortoq er velkomne til at deltage i bearbejdelsen af Qaqortoqs 250-års jubilæum. Selvom bearbejdelserne er kommet i gang. Næste workshop forventes at finde sted i februar måned. Ny invitation bliver sendt ud på Kommune Kujalleqs hjemmeside, oplyses det fra jubilæumskomitéen.

Powered by Labrador CMS