Fejl på sullissivik.gl
Borgere kigger forgæves efter opgørelse af restskat
I dag, tirsdag formiddag kan borgere ikke logge ind på sullissivik.gl.
Det skyldes, at der er opstået fejl på sullissivik.gls server, meddeler Digitaliseringsstyrelsen.
IT-nedbruddet rammer på et særligt uheldigt tidspunkt, da det er i dag slutopgørelsen fra Skattestyrelsen er kommet. Så mange har forgæves forsøgt at logge ind for at se om de får skat tilbage eller skal af med restskat.
Digitaliseringsstyrelsen meddeler, at deres leverandør arbejder på at løse problemet. Det er nedbruddet i sundhedsvæsenets IT-system, der ligeledes har påvirket sullissivik.gl.
- Vi beklager ulejligheden, da vi ved mange gerne vil se deres slutopgørelse fra Skattestyrelsen i dag, skriver afdelingschef i Digitaliseringsstyrelsen Christine Lynge Heilmann i pressemeddelelsen
Så snart fejlen er rettet giver Digitaliseringsstyrelsen besked via deres Facebookside ligesom Sermitsiaq.AG vil melde om det.