Far til fire er en sjældenhed

Mens antallet af udefrakommende er faldet markant i Grønland, er det vokset voldsomt i alle de andre nordiske lande hen over de seneste årtier.

Det viser en ny rapport om de nordiske lande, State of the Nordic Region 2024, som er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Samme undersøgelse afdækker, at fødselstallene er på vej mod kritiske lavpunkter i hele Norden.

I 2022 blev der i Grønland født 757 børn, hvilket er det laveste fødselstal siden 2. verdenskrig. En opgørelse fra Grønlands Statistik indikerer, at det især er de 20 til 30-årige kvinder uden for de større byer, som udsætter fødslen af deres første barn.

Grønland er med lave fødselstal i den grad stemplet ind i en nordisk trend med færre og færre babyer.

- I løbet af det seneste årti har fertiliteten i EU været lav, men stabil. Men siden 2010 har fødselsraterne for de nordiske lande nået de laveste registrerede niveauer. Fertilitetsraterne i Norden er et godt stykke under det niveau, der er nødvendigt for, at en befolkning på sigt kan erstatte sig selv, står der i den nye rapport.

Forundrede eksperter

Befolkningseksperter er forundrede over de voldsomme fald.

- Det ser ud til, at unge giver afkald på forældreskabet på grund af usikkerhed om fremtiden, og lave fertilitetstal ser ud til at være kommet for at blive, konkluderes det i rapporten.

De stadigt lavere fødselstal er en udfordring for alle landene; et problem som kun vil vokse i takt med, at befolkningerne bliver ældre og ældre. Løsningen kan være indvandring, hvis arbejdsstyrken skal vedligeholdes, men den kan til gengæld være politisk kontroversiel.

Der er dog allerede masser af udenlandsk arbejdskraft i Norden. En udvikling, som ifølge analyser har været med til at booste de pågældende landes økonomier. I Danmark bidrog udlændinge i 2021 med 211 milliarder kroner til værdiskabelsen i Danmark, viser således en opgørelse fra Dansk Industri.

Historisk højt

I rapporten fra Nordregio (under Nordisk Ministerråd) har forskerne valgt at beskrive den stigende immigration i lande som Sverige, Danmark, Norge og Island som »mangfoldighedens geografi i Norden«. Antallet af udefrakommende i de nordiske lande er på et historisk højt niveau, oplyses det.

- Indtil for nylig var de nordiske lande ret homogene – næsten alle var indfødte, talte samme sprog og delte ens kulturelle værdier. På grund af den høje immigration i de seneste årtier er landene blevet stadig mere forskelligartede, skriver forskerne i den nye rapport.

Grønland skiller sig ud i Norden som et land, hvor antallet af udefrakommende faktisk bliver færre, og det uanset at særligt antallet af asiatiske tilflyttere er vokset de seneste par årtier

- Blandt de selvstyrende områder har Grønlands andel af udenlandsk fødte indbyggere været støt faldende i takt med, at indfødte grønlændere har overtaget roller i administrationen, som tidligere var besat af danskere, opsummeres det i rapporten, som også gøre opmærksom på en modsatrettet udvikling hos de to andre selvstyrende områder inden for Norden.

Iøjnefaldende udvikling på Island

- På Færøerne har andelen af udenlandsk fødte indbyggere været støt stigende siden slutningen af fiskerikrisen i midten af 1990'erne og ligger nu på 16 procent. En lignende stigning er observeret i Åland, hvor hver femte person er udenlandsk født.

Hos nabolandet Island er udviklingen særlig iøjnefaldende. Her er andelen af befolkningen med en »vis udenlandsk baggrund« nu 27 procent af den islandske befolkning

Den nye rapport ser også på, hvordan det går med de forskellige landes økonomier, og oplyser, at der er flest velhavende personer i Norge.

Sverige og Grønland har de højeste niveauer af indkomstulighed. Norge og Færøerne de laveste,