Familietragedie i Ukkusissat

Fredagens brand i Ukkusissat formodes at have kostet to voksne og et barn livet.

Ukussissat ligger nær Uummannaq.
Offentliggjort

Fredag morgen og formiddag brændte et hus i bygden Ukkusissat nær Uummannaq, og fredag eftermiddag meddelte Grønlands Politi, at mindst én person have mistet livet i branden.

Flere var savnet, og derfor kunne der være flere omkomne, lød det fra politiet.

LÆS OGSÅ: Brand i bygd: En person har mistet livet

Flere kilder oplyser til Sermitsiaq.AG, at tre personer er omkommet i forbindelse med branden. Det skulle dreje sig om en kvinde, hendes samlever og deres et-årige barn, politiet vil dog endnu ikke bekræfte det endeligt.

Tre evakueret til Nuuk

I en pressemeddelelse skriver Grønlands Politi, at politiet foreløbig konstatere, at mindst én person er omkommet ved en husbrand i Ukkusissat og, at det yderligere formodes at to mere er omkommet relateret til branden.

- Undersøgelserne viser, at det formodes, at der er tale om 2 voksne og 1 barn, men politiet afventer yderligere undersøgelser for endeligt at kunne bekræfte formodningen, står der i pressemeddelelsen.

Yderligere tre personer er blevet evakueret til Nuuk, fordi de er kommet til skade under branden i huset. De ankom til Nuuk fredag aften.

Kriminalteknikere og obducent på vej

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at de tre personer er under behandling på hospitalet i Nuuk.

Politiet oplyser også, at kriminalteknikere og obducent fra Danmark er rekvireret til gerningsstedet for endelige at bekræfte årsag til branden og bistå undersøgelsen af dødsfald relateret til branden.

Der er også sendt assistance fra Nuuk og Ilulissat for at efterforske sagen.

Powered by Labrador CMS