Falsk Múte B. Egede-profil sviner USA til

Naalakkersuisut, Grønlands regering, meddelte fredag på sin hjemmeside, at en falsk person på det sociale medie X udgiver sig for at være den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede.

En falsk profil, der udgiver sig for at være formanden for Naalakkersuisut, skriver hadefulde beskeder til USA. Det melder Naalakkersuisut på sin hjemmeside fredag eftermiddag.
Offentliggjort

Naalakkersuisut, Grønlands regering, meddelte fredag på sin hjemmeside, at en falsk person på det sociale medie X udgiver sig for at være den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede. 

I et svar på et opslag fra milliardæren og Donald Trump-støtten Elon Musk står der på den falske profil følgende med adresse til Musk og USA:

- Fjern jeres beskidte hænder fra vores land. Grønland er frit og vil forblive frit.

Naalakkersuisut siger, at beskeden er afsendt af en falsk profil.

- Der er en falsk profil, der udgiver sig for at være formanden for Naalakkersuisut. Venligst se bort fra det falske opslag, skriver regeringen.

Powered by Labrador CMS