Et af de største rejsemagasiner, amerikanske Condé Nast Traveler,
bragte for nylig en guide over de mest farverige destinationer i verden. Her
var blandt andet Bahamas, Indien, Japan og Mexico nævnt – og den smukke perle
på den vestgrønlandske kyst, Ilulissat, prydede artiklen med det største foto.
Men i princippet kunne en hvilken som helst grønlandsk by være
valgt som illustration til det emne. For selvom Grønland ser kridhvidt ud på et
verdenskort, gemmer der sig ved nærmere bekendtskab en eksplosion af farver.
Øjet drages mod de kulørte huse, som i pangfarver og pasteller pryder
bybilledet og får det til at se ud som om, at en af impressionismens mestre har
svunget malerpenslen. Farvernes intensitet er et kick til det gode humør. Der
er munterhed og gode vibrationer i luften.

ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Men i princippet kunne en hvilken som helst grønlandsk by være
valgt som illustration til det emne. For selvom Grønland ser kridhvidt ud på et
verdenskort, gemmer der sig ved nærmere bekendtskab en eksplosion af farver.
Øjet drages mod de kulørte huse, som i pangfarver og pasteller pryder
bybilledet og får det til at se ud som om, at en af impressionismens mestre har
svunget malerpenslen. Farvernes intensitet er et kick til det gode humør. Der
er munterhed og gode vibrationer i luften.
Signalfarver
Historisk set har de signifikante husfarver sendt et signal. Under
kolonitiden brugte man bestemte farver til bestemte bygninger. Byggefaglig
inspektør, Inge Bisgaard fra Grønlands Nationalmuseum, har i en pjece redegjort
for systemet.
Husenes historie
Et godt hjem er vigtigt. Det giver tryghed, sikkerhed og varme. I
gamle dage var tørvehuset den mest almindelige bolig, lavet af drivtræ, sten og
tørv. Med kolonitiden (fra 1721) fulgte nye byggestile: - De nye kolonihuse (af træ) havde rod i den nordatlantiske byggetradition.
Det var trangen til at overføre så meget som muligt af den hjemlige atmosfære
til Grønland, skriver arkitekt John Andersen i Tidsskriftet Grønland i 1976. Én
ting var nyt – vinduet. Men et problem i forhold til at holde på varmen. Det
frøs til is på rudens inderside. Med
moderniseringen i 60´erne voksede behovet for mere rationelle boligløsninger i
byerne. Det blev til etagebyggeriet. Det mest markante eksempel var Blok P i
Nuuk. Det største lejlighedskompleks i landet med 320 lejligheder. Blokken blev
revet ned i 2012.
- Husfarverne i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet
udmønter sig i en farveskala, der kan identificere de forskellige offentlige
bygningers funktioner i grove træk, forklarer hun.
Rød blev brugt til kirker, skoler, præsteboliger, pakhuse og handelshuse.
Lægevæsenets bygninger var gule. Fiskehuse og fiskefabrikker (og kirker) var
hvide, mens blå gik igen på Nukissiorfiits bygninger (de gamle GTO-bygninger).
Grøn eller sort signalerede politi og televæsen.
I dag er det fastlåste farvesystem i byer og bygder tonet ud, men
forkærligheden for klare farver lever i bedste velgående overalt i Grønland.
Din yndlingsfarve
De fleste har en yndlingsfarve. For nogle er farver en videnskab.
Ifølge farvepsykologien er blåt lig med troværdighed og tillid, mens rød
appellerer til de selvsikre og modige. Elsker du grønt, er du praktisk anlagt,
og muntre typer tiltrækkes af gul. Pink Ladies er søde og døjer lidt med
selvtilliden.
Husene fremstræder i alle regnbuens kulører og er også med til at
spejle det måske mest mytiske og magiske naturfænomen i Arktis, nordlyset, der
kan veksle i changerende toner, ofte med grøn som grundfarven, men også med gnister
af lyseblå, violet og lyserød.
Mørketiden er et vilkår nord for polarcirklen, og i resten af
landet kan vinteren også føles fortættet. Men så hjælper både naturen og
penslerne til. Sneen lyser op, og husfarverne stråler smukt i alt det hvide. Og
om sommeren fremstår facaderne som en kontrast til fjeldets mere grå og afdæmpede
farvespil. Nyd de maleriske scenarier på disse sider!