Et fristed i en hektisk weekend

Overskuddet fra nyt frimærke tilfalder værestedet Amarngivat i Tasiilaq.

Camilla Nymand Petersen får sin frimærkedebut 12. august.
Offentliggjort

Postvæsenets filateliafdeling lå fra 1989 til 2024 i Tasiilaq, og i 35 år blev kuverter med grønlandske frimærker sendt til samlere over hele verden med 1.dagsstemplet "3913 Tasiilaq".

Frimærkeafdelingen flyttede sidste år til Sisimiut, men postvæsenet har ikke glemt sin gamle værtsby. Onsdag 12. august udkommer et nyt frimærke, hvor tillægsværdien på 1,00 kroner tilfaldet værestedet Amarngivat i Tasiilaq.

Postvæsenets filateliafdeling lå fra 1989 til 2024 i Tasiilaq, og i 35 år blev kuverter med grønlandske frimærker sendt til samlere over hele verden med 1.dagsstemplet "3913 Tasiilaq".

Frimærkeafdelingen flyttede sidste år til Sisimiut, men postvæsenet har ikke glemt sin gamle værtsby. Onsdag 12. august udkommer et nyt frimærke, hvor tillægsværdien på 1,00 kroner tilfaldet værestedet Amarngivat i Tasiilaq.

Organisationen Red Barnet og Foreningen Grønlandske Børn etablerede værestedet i 1992, og senere overgik bygningen til Kommuneqarfik Sermersooq. I dag bliver det gule hus på Miki Aqq. brugt til flere formål. På hverdage er huset arbejdsplads for familievejlederne i indsatsområdet Qaammartsaavi; hver anden weekend og ved udbetaling af månedsløn er huset omdannet til et værested for børn og unge.

– Amarngivat er et værested, hvor børn og unge kan være i trygge omgivelser, få noget at spise og have mulighed for voksenkontakt og samtale, fortæller fagchef Gerda Fleischer.

Børn kan overnatte i værestedet, hvor der er døgnbemanding i åbningstiderne. Socialvagterne i Tasiilaq, der har brug for at anbringe børn udenfor hjemmet, kan placere børnene i Amarngivat, indtil forældrene igen er klar til at tage vare på dem.

Overskuddet fra det nye frimærke tilfalder værestedet Amarngivat.


Omsorgsfuld isbjørnemor

Amarngivat er på østgrønlandsk en ældre kvinde, som giver gode råd om børneopdragelse.

Frimærket med den omsorgsfulde isbjørnemoder med sin unge er tegnet af Camilla Nymand Petersen, født 1980 i Nuuk, som er autodidakt kunstner og autoriseret psykolog.

Det er Camilla Nymand Petersens frimærkedebut, men hun har flere gange udstillet i Nuuk, blandt andet på Nuuk Lokalmuseum.

Frimærket koster 26,00 kroner. De første 25,00 kroner er prisen for at sende et brev under 20 gram rundt i Grønland som luftpost.

Den sidste krone går ubeskåret til værestedet Amarngivat.

I august 2023 udkom et frimærke med en tillægsværdi på 1,00 kroner, som tilfaldt Det grønlandske Patienthjem i København. I december 2025 blev salget gjort op, og patienthjemmet modtog 75.000 kroner til sit arbejde for grønlandske patienter under behandling i det danske sundhedsvæsen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS