Aleqas misbrug

Et flertal i Inatsisartut kræver ekstraordinært møde

Onsdag eftermiddag er formandskabet i Inatsisartut i gang med at behandle ønsket

Formand for Inuit Ataqatigiit og medlem af Inatsisartut Sara Olsvig
Offentliggjort

Formand for Inuit Ataqatigiit og medlem af Inatsisartut Sara Olsvig oplyser til Sermitsaiq.AG, at hun har indsamlet 16 underskrifter fra medlemmer af Inatsisartut, som alle kræver, at parlamentspolitikerne bliver indkaldt til et ekstraordinært møde.

Det skal ske hurtigst muligt. Og gerne i dag.

Rent teknisk har det ikke været muligt for Sara Olsvig og Inuit Ataqatigiit-politikerne at få en underskrift fra medlem af medlem af Inatsisartut Randi Broberg.

Formandskabet i Inatsisartut er onsdag eftermiddag ved at behandle anmodningen.

Læs: Officielt: Naalakkersuisut kan nu væltes

Som Sermitsiaq.AG har skrevet har Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Partii Naleraq - og senest Atassut - alle meldt klart ud, at de kræver valg til Inatsisartut.

Partii Inuit er stadig tilbageholdende med at fortælle, hvor partiet står, men den 29. august krævede partiformand Nikku Olsen sammen med resten af partiformændene i oppositionen - Sara Olsvig, Hans Enoksen og Anda Uldum - i en fælles pressemeddelelse, at der blev udskrevet valg.

Læs: Samlet opposition 29. august: Udskriv valg, Aleqa

Men da Partii Inuit kun har ét medlem af medlem af Inatsisartut - Randi Broberg - er det betydningsløst, hvis den ’gamle’ opposition inklusiv Atassuts to medlemmer står sammen. Dermed har de et flertal mod Naalakkersuisut, som siden onsdag formiddag kun har bestået af Siumut.

Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her

Powered by Labrador CMS