Erik Jensen om Trump: Manglende respekt fra USA er bekymrende
Ifølge Erik Jensen har Siumut fulgt Trumps tale tæt, og han mener, at både budskabet og opførslen i talen var forfærdelig. - Vi har set, hvordan der blev grinet, da præsidenten nævnte Grønland. Det bekræfter, at der ikke er nogen respekt for os. Vi har vist respekt og ønsket at samarbejde med dem, men deres opførsel vækker bekymring, siger Erik Jensen.
Foto: Leiff Josefsen
Det er en bekymret formanden for Siumut, Erik Jensen, som Sermitsiaq taler med på telefonen.
Erik Jensen siger til Sermitsiaq, at han ser med bekymring på den manglende respekt, der blev vist, da præsidenten sent tirsdag holdt tale til kongressen, hvor han også talte om Grønland:
- Vi har set, hvordan der blev grinet, da præsidenten nævnte Grønland. Det bekræfter, at der ikke er nogen respekt for os. Vi har vist respekt og ønsket at samarbejde med dem, men deres opførsel er meget bekymrende, siger Erik Jensen.
Er det nok med at sige "Grønland er ikke til salg"?
Formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede, har gentagne gange fastslået, at "Grønland ikke er til salg", og at Grønlands fremtid skal afgøres af landets befolkning.
Alligevel fortsætter USA's præsident med at ønske om øget kontrol over Grønland. Erik Jensen erklærer sig enig med udmeldingen fra Múte B. Egede:
- Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved Múte B. Egedes budskab.
- Vi må stå sammen – alle sammen. Vi må sikre, at vi ikke bliver erobret. Vi har tidligere set USA som en allieret, men efter nytår er situationen nu bekymrende, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.
Samarbejde med Europa er nødvendigt - Trump skal også mødes
Erik Jensen er sikker på, at de nyvalgte politikere får travlt med en stor opgave i forhold til at sikre Grønlands interesser.
- Vi må tale med vores allierede i Europa for at styrke samarbejdet. Samtidig kan vi ikke undgå dialog med USA.
- Vi bliver nødt til at mødes med præsidenten og tydeliggøre vores budskab – også selvom han måske ikke ønsker at lytte, afslutter Erik Jensen.