Erhvervsleder: Køb grønlandsk - det er hjælp til selvhjælp

Vi lever, arbejder og bor på et lille svært tilgængeligt område i et meget stort land.

Man ved godt, at det er god forretning at købe varer, serviceydelser og arbejdsopgaver i nærområdet. I vores tilfælde i Nuup Kommunea, for de penge, du giver ud her, kommer tilbage igen. Som en af mine gode venner siger: »Vi lever af at klippe hinanden.«

I den forbindelse er det uden betydning, at det, man betaler for, koster lidt mere end i Danmark. For pengene kommer hjem igen, når naboen kigger ind i din forretning. Den medarbejder, der får løn, bruger pengene i samfundet.

Skattepengene går i kommunekassen.

Kommunen udbetaler pengene igen til borgere, som igen bruger pengene i samfundet, som igen betaler videre.

Flere kommer i arbejde og den positive spiral fortsætter.

Men?

Vi har i flere tilfælde i løbet af de foregående år set områder inden for det offentlige, som køber varer og tjenesteydelser fra Danmark. Det drejer sig om forvaltninger, læreanstalter, direktorater, skoler og helt ned til institutioner.

Dette sker inden for alle områder: Møbler, computerudstyr, byggerier, konsulentbistand, undervisningsmidler, kontorudstyr, tøj osv.

De ledere og indkøbere, som sidder i det offentlige, mener jo, at de gør et fantastisk arbejde med at finde de billigste priser. Hvilket også er det, de har fået til opgave at gøre. Men hvor meget billigere skal det være, for at det samfundsmæssigt set kan betale sig ?

Og er det reelt billigere?

De penge, der direkte bliver sendt til Danmark til danske virksomheder, kommer ikke igen som skatter og nyindkøb. Pengene får ikke mulighed for at cirkulere i Grønland.

Vi i Nuuk Arbejdsgiverforening lægger stor vægt på at uddanne og beholde arbejdskraft. Det er det fundament, som Grønlands fremtid bygger på.

»Arbejdsgiverne har en forpligtigelse til at uddanne de unge og være med til at udvikle samfundet.« Dette er blevet fremført igen og igen fra politisk side, og det er korrekt.

Men der er også en politisk forpligtigelse til at bidrage med og bibeholde arbejdsopgaver i det Grønlandske samfund og ikke sende arbejdsopgaver og jobs ud af landet.

Som privat erhvervsdrivende er man oppe mod en stærk faktor i dagligdagen. Tallene på bundlinien. Det er indtægterne, salget og opgaverne, der bestemmer, om man kan ansætte lærlinge og medarbejdere.

De opgaver og indkøb, som det offentlige lægger i Nuuk indgår i det store hele som erhvervsfremme. Det, som de private erhvervsdrivende har brug for, er at det offentlige lægger opgaverne lokalt.

Ved at der ikke er en overordnet politisk beslutning om at »købe Grønlandsk,« udhuler man ikke bare lærlingesituationen, man forringer også mulighederne for, at der bliver startet nye virksomheder, der kan køre rentabelt.

En stærk erhvervsstruktur med veludbygget uddannelsessystem er det kort, man skal satse på, for at private som offentlige sammen kan udbygge Nuuk som hovedstad og økonomisk lokomotiv.

Derfor er dette indlæg også en opfordring til de kommende politikere i den nye Øst-Vest kommune: Køb Grønlandsk - det er hjælp til selvhjælp.