Enighed: Afkolonisering skal kulegraves
Levede Danmark op til FN´s krav ved grundlovsændringen og afkolonisering af Grønland tilbage i 1953? Det spørgsmål skal nu undersøges igen. Politikerne har ikke tillid til udredningen fra DIIS, der udkom i 2007.
På forårssamlingens sidste dag vedtog politikerne, at der skal laves en udredning af forløbet omkring afviklingen af Grønlands status som koloni tilbage i 1950'erne.
Det skal blandt andet undersøges specifikt, om Danmark levede op til FN´s krav til afkolonisering.
Forslaget er blevet fremsat af Doris J. Jensen (S) som en inatsisartutbeslutning, og forslaget får stort medhold fra både Naalakkersuisut og Inatsisartut, hvilket glæder forslagsstilleren.
- Der er behov for en udredning af processen og afviklingen af Grønlands status som koloni. Vi har behov for at komme videre, og jeg er glad for, at Inatsisartut og Naalakkersuisut er enige i min holdning, siger Doris J. Jensen.
- Måske vi for længe siden kunne være blevet selvstændige
Doris J. Jensen sagde videre under debatten, at grønlændere føler sig snydt og har krav på at få sandheden at vide:
- Som bekendt var vi før 1953 ikke blevet spurgt, om vi ville være en del af Grundloven. Tværtimod dikterede man, at Grønland skulle blive en ligestillet del af Kongeriget. Vi har aldrig fået mulig for at forholde os til free association-modellen.
- Vi bliver nødt til at have et uafhængigt organ. Danskerne skal ikke undersøge sig selv.
- Det er først nu, det er gået op for os, at vi måske for længe siden kunne være blevet et selvstændigt land, sagde Doris J. Jensen.
Stiller spørgsmålstegn ved udredning
Tilbage i 2007 udgav Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) en udredning om afkoloniseringen. Selvom DIIS er en uafhængig forskningsinstitution i Danmark, har politikerne ikke tillid til, at udredningen var helt uvildig.
Eksempelvis kom Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen med hårde ord mod udredningen fra talerstolen torsdag og gav partiets opbakning til forslaget:
- Inuit Ataqatigiit er helt på linje med et enigt Lovudvalgs bemærkning om, at der bør stilles tvivl og spørgsmålstegn ved den historiske udredning som DIIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og som kun findes i en dansksproget version - tilbage i 2007 offentliggjorde.
- En ny udredning bør igangsættes fuldstændigt uvildigt og uafhængigt af de danske myndigheder og den danske regering, og at denne udredning skal ske under ledelse af Grønland selv, lød det fra Johan Lund Olsen.
DIIS-udredning: Det var en dansk-grønlandsk beslutning
DIIS's skriver på sin hjemmeside om udredningen af afkoloniseringen og grundlovsændringen:
- Den endelige beslutning om at ændre Grønlands status i 1952 var en dansk-grønlandsk beslutning, der blev taget sent i grundlovsarbejdet og under voksende utålmodighed fra grønlandsk side.
- I sidste ende var det vigtigt, at både grønlændere og danskere følte, at den grønlandske befolkning ikke havde ressourcer til at klare sig selv. Det var også af betydning, at danske politikere og embedsmænd ud fra en række følelsesmæssige og statslige hensyn og interesser ikke ønskede at kappe båndene til Grønland.
- Er vi overhovedet blevet afkoloniseret?
Også fra Naleraq var der opbakning til en ny udredning. Pele Broberg (N) henviste til bogen Imperiets Børn af Anne Kirstine Hermann, som netop omhandler forløbet omkring grundlovsændringen:
- Her kan man læse, at man i Grønland ikke fik al den information, som den gamle koloni skulle have haft.
- Vi har ret til at stille spørgsmålstegn ved, at Grundloven kom til at gælde i Grønland uden den grønlandske befolkning blev spurgt. Er vi overhovedet blev afkoloniseret, kan man spørge, lød det fra Pele Broberg.
Et forslag til kommissorium og til, hvem der skal udarbejde udredningen, skal forelægges Inatsisartut til beslutning senest på efterårssamlingen 2022, og udredningsarbejdet skal opstartes inden valgperiodens udgang, står der i den nu vedtagnebeslutning.
Samtlige partier og Naalakkersuisut bakkede op om forslaget.