Endnu to atlantfly vender om – Kangerlussuaq tages i brug

Air Greenland har kæmpet en brav kamp for at få alle berørte passagerer fløjet over atlanten mellem Nuuk og København de seneste dage. En fly fra et spansk flyselskab fløj en del af passagerne til Nuuk henover weekenden. Mandag måtte endnu to atlantfly dog vende om, og tirsdag tages Kangerlussuaq midlertidigt i brug igen til atlantflyvning.

Vamos Air har sidste weekend landet i Nuuk hele to gange. Dermed har Air Greenland nået at flyve passagerer fra København til Nuuk og følger nu dermed deres normale fartplan.
Offentliggjort

Mens størstedelen af flyafviklingen i Grønland holdt stille langs vestkysten i Grønland torsdag og fredag sidste uge, holdt flere tusinde personer øje med Tuukkaqs rejse fra Danmark til Nuuk via fligtradar ad to omgange.

Grundet isglat lufthavnsbane måtte Tuukkaq vende om til København to gange hvilket resulterede i, at flere passagerer strandede i København efter flere timer i luften.

De mange rejsende, der blev forsinket grundet de ekstraordinære omstændigheder i Nuuk gjorde, at Air Greenland indlejrede et fly fra det spanske flyselskab Vamos Air.

To fly vender om mandag

Både lørdag og søndag er Vamos Air formået at lande i Nuuk, ligesom Tuukkaq fulgte trup med de planlagte ankomster.

Men mandag gik det galt igen.

Air Greenland oplyser, at Tuukkaq måtte returnere til København efter at have cirklet rundt ved Nuuk i en times tid. 

Derudover vendte et chartret fly fra det færøske flyselskab Atlantic Airways om, da det nåede Island af samme årsag. Det chartrede fly havde forsinkede passagerer ombord, der altså heller ikke nåede frem mandag.

Kangerlussaq tages i brug

På grund af vanskelighederne tages Kangerlussuaq nu i brug, oplyser Air Greenland.

Den glatte landing i Nuuk kan nemlig stadig bruges af Air Greenlands Dash-8 fly:

- Af den grund har vi netop besluttet at omdirigere morgendagens flyvning med Tuukkaq, så den lander i Kangerlussuaq hvorfra vi flyver vores passagerer videre til og fra vores indenrigsdestinationer. Bemærk at denne ændring indtil videre kun gælder for tirsdag den 7.januar 2025, skriver Air Greenland.

Powered by Labrador CMS