Endnu en læge giver op

Endnu en fastansat læge vil sige sit job op i sundhedsvæsenet og rejse retur til Danmark, fordi hun ikke har råd til at blive boende i Nuuk.

AG kunne i sidste avis berette om speciallæge Thomas Sonne, som allerede har opsagt sin stilling pr. 31. maj på grund af huslejen i de flotte personaleboliger, som sundhedsvæsenet råder over på Qatserisut i Nuuk.

Og nu er der altså en ny opsigelse på vej i et sundhedsvæsen, hvor det i forvejen er meget svært at rekruttere og fastholde højtuddannet personale. I Nuuk presses situationen yderligere af et boligmarked med alenlange ventelister til billige lejligheder og store samfundsudgifter ved at etablere nye personaleboliger. Hvis huslejen skal være »kostægte« bliver den høj.

For den danske læge Amalie Sahl var tilbuddet fra arbejdsgiveren, at hun i første omgang kunne få en fireværelses lejlighed på Qatserisut fra 1. marts, da hun og hendes mand sammen har to børn og dermed er berettiget til de største typer boliger i det nye, attraktive byggeri.

Men den fireværelses var alt for dyr.

- Og vi kan sagtens klare os med tre værelser, så vi blev efter et møde med sundhedsledelsen tilbudt at gå et rum ned i størrelse, hvilket medfører en husleje på cirka 15.000 kroner plus forbrug. Men dette er stadig for dyrt for os, forklarer Amalie Sahl og forklarer om familiens forhold, at også andre aspekter presser budgettet.

- Vi har aktuelt ikke kunnet få en institutionsplads i Nuuk, så min mand går hjemme og passer vores to børn. Selvom jeg som nyuddannet læge får en udmærket løn, er det ikke nok til både at betale så høj en husleje og være eneforsørger. Huslejen er dobbelt så høj som det, vi har betalt for vores andelslejlighed i Danmark, tilføjer hun.

- Så har du sagt dit job op?

- Jeg har fortalt min chef, at jeg slutter i jobbet, og at vores familie tager hjem til Danmark i slutningen af maj. Men jeg har endnu ikke sendt den skriftlige opsigelse. Vi overvejer som familie, om jeg skal tage en måned som vikar på kysten, inden vi rejser. Men det er ikke besluttet, svarer Amalie Sahl.

Stor usikkerhed

Hun oplyser desuden, at sundhedsvæsenet har givet hende og familien lov til at blive boende vakant indtil udgangen af maj i deres nuværende, midlertidige bolig.

- Hvordan vil du reagere, hvis der i den periode findes en alternativ løsning, og I kan få en lejlighed til en billigere pris?

- Vi tager tilbage til Danmark. Det ligger fast nu. Det her er blevet for bøvlet, svarer Amalie Sahl.

- Selvom der skulle komme en kontramelding?

- Ja, for mit vedkommende lukker det ned nu. Hele forløbet har været præget af for meget usikkerhed, og jeg er faktisk rigtig ked af at have hevet børnene med herop uden at have kunnet gennemskue det hele. Men vi fik angivet helt andre huslejepriser, da jeg lod mig fastansætte, svarer Amalie Sahl og tilføjer:

- Siden vi er kommet herop, har vi brugt så meget krudt på det. Der er anvendt alt for meget energi for at få lov til at udføre det her job, som jeg ellers virkelig glædede mig til, svarer Amalie Sahl.

- Hvorfor valgte du Grønland i første omgang?

- Vi har ikke nogen relation hertil, men vi har en fælles udlængsel, og vi vil gerne opleve at bo her som familie. Det var et klart tilvalg. Vi VILLE det her, selvom jeg har mulighed for at blive tilbudt bedre vilkår andre steder. Min mand er fransk-tunesisk, og vi har hele tiden været enige om som par, at vi ville prøve noget andet end at bo i Danmark.

Dobbelt-up

Amalie Sahl underskrev sin kontrakt som fastansat læge i en såkaldt uddannelsesstilling, en kontrakt der i første omgang løb et år frem med mulighed for forlængelse. I forbindelse med det fik hun tilsendt en lille »startpakke«, som blandt andet indeholdt en boligpjece, hvor nyansatte kunne orientere sig om boligsituationen i Nuuk.

- Af pjecen fremgik en estimeret husleje på cirka 7.500 til 10.000 kroner for en fireværelses, siger Amalie Sahl.

- Så I blev varslet en helt anden pris?

- Ja, det er jo betydeligt mindre end de cirka 15.000 kroner, det endte med. Vi kalkulerede egentlig med det halve, da vi besluttede os for at flytte til Grønland. Det var også dét, som gjorde, at vi kunne overskue, at vi der var store udfordringer med institutionspladser.

- Hvad har løsningsforslaget været fra boligadministrationens side?

- Ikke så meget. At vi selv må finde en lejlighed, hvis den anviste er for dyr. Men alle ved jo godt, at det ikke kan lade sig gøre i Nuuk.

Hun fortæller, at hun har holdt møde med ledelsen om problemet.

- De forstår min situation. Men svaret er, at det kun kan løses fra politisk hold.

Bekymring for kolleger

Amalie Sahl er bekymret for, at de store udfordringer med at få anvist boliger og pladser i byens vuggestuer og børnehaver kan få negative konsekvenser for sundhedsvæsenet. Og patienterne.

- Hvis de fastansatte må rejse, kommer der flere vikarer. Det vil være dyrere for sundhedsvæsenet og dårligere for patienterne, da der skal bruges en del ressourcer på oplæring og i det hele taget at forstå systemet.

- Rent fagligt vil det være et minus, at fastansatte i endnu højere grad erstattes af midlertidige ansættelser, ansatte, som så skal tilbydes de billige vakantboliger, opsummerer Amalie Sahl.

Hun er kommet overens med, at hun og familien bliver nødt til at rejse, selvom at det ærgrer hende.

- Vi finder en løsning for vores lille familie. Når jeg vælger at stå frem med det her budskab, handler det ikke om mig og min situation, men om at jeg er ked af det på mine kollegers vegne, bemærker hun og tilføjer:

- Kendsgerningen er, at det ikke kun drejer sig om læger. Andre gode kolleger er jo endnu hårdere ramt. Sygeplejerskerne eksempelvis. De er virkelig fanget, når de pludselig skal til at betale den slags huslejer, siger Amalie Sahl.