En times samvær hver 14. dag

– Jeg så hende sidst i fredags. Det var tredje gang, at jeg fik lov at holde hende, fortæller 38-årige Keira Alexandra Kronvold, som fik tvangsfjernet sin datter Zammi to timer efter fødslen den 7. november. 

POLITISK PRES PÅ DANSK REGERING

Torsdag i sidste uge holdt medlem af Naalakkersuisut Aqqaluaq B. Egede og formand Múte B. Egede møde med den danske socialminister Sophie Hæstorp Andersen om den fortsatte brug af danske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske familier. Efter mødet var begge medlemmer af Naalakkersuisut tydeligt frustrerede over udfaldet.

Múte B. Egede tog direkte fra mødet på Nordatlantens Brygge til DR2-studie, hvor han i programmet Deadline gav udtryk for stor utilfredshed med den danske regering: ”Jeg synes ikke man er kommet frem til noget. Det er status quo, og det er direkte uacceptabelt, at den danske regering i så lang tid har nølet med det her.”

Ifølge Múte B. Egede skal ”Danmark øjeblikkeligt stoppe testene og dertil skal alle sager hvor test har været benyttet revurderes”. Det forlyder, at Múte B. Egede har bedt om et møde med den danske statsminister Mette Frederiksen om sagen.

 

Uden følelser 

Siden tvangsfjernelsen af datteren har Keira, der oprindeligt kommer fra bygden Qeqertaq ved Ilulissat, sammen med advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, kæmpet for mere samvær med datteren end den ene time hver 14. dag, som hun har fået bevilget af Thisted Kommune.

– Jeg forsøger at fortælle Zammi om Grønland og om hendes søskende og far. Hun sover i mine arme imens, men jeg kan se, at hun smiler i søvne, når jeg taler grønlandsk til hende. Når der er gået en time, bliver jeg bedt om at aflevere hende tilbage til plejefamilien. Jeg må ikke vise følelser under samværet, siger støttepersonen. Jeg må heller ikke græde, men skal være smilende og glad. Det er svært. Det er nu 42 dage siden i dag, at de tog hende fra mig, og der går ikke en time, uden at jeg tænker på hende, siger Keira, der skal tilbage på arbejde den 16. januar.

 Sjælesorgssamtaler i kirken 

Keira Alexandra Kronvold har fået en dansk støtteperson og har også fået bevilget samtaler med en grønlandsk psykolog to gange om ugen fra Thisted Kommune, og derudover går hun til sjælesorgssamtaler i Thisted Kirke.

– Jeg har endelig fået en grønlandsk psykolog, jeg kan tale med. Derudover bruger jeg den lokale kirke, der giver mig trøst, hjælp og håb. Jeg kigger på Zammis lille vugge herhjemme og jeg har stadig hendes babytøj i skufferne. Men jeg er også begyndt at passe på mig selv. Jeg løbetræner, og jeg forsøger at få mere søvn og spise bedre. Jeg vil være der for min datter. Jeg har samvær med hende hver anden fredag. Og de fredage hvor jeg ikke ser hende, sender jeg en buket blomster med Euroflorist. Det gjorde jeg også med min ældste datter Zoe, da kommunen havde tvangsfjernet hende. Hun har siden fortalt mig, at hun sov ved siden af de blomster. 

Tænder lys for børnene 

At der er stor debat om hendes sag i både Grønland og Danmark, berører Keira meget.

 – Der er mange forældre, der kommer hen til mig og siger tak for, at jeg står frem og fortæller min historie. Det er jo ikke kun min sag, der handler om. Der er så mange sager, ja, alt for mange sager, og jeg siger til de andre forældre, at vi må stå sammen og tænde lys for alle de børn af grønlandske forældre, der er blevet tvangsfjernet.

Sognepræst rystet over sagen 

I Thisted Kirke har sognepræst Benne Holwerda involveret sig i Keira Alexandra Kronvolds sag. Tilbage i oktober skrev han et brev til medlemmerne af Børn- og Ungeudvalget i Thisted Kommune, hvor han fortalte, at han så ”en mor med normal intelligens eller derover, som var villig til at gøre, hvad der skulle til for at kunne beholde sit barn”. 

Benne Holwerda deltog senere som bisidder i Ankestyrelsen, hvor sagen desværre for Keira endte med en stadfæstelse af kommunens beslutning om at tvangsfjerne datteren fra fødslen. 

– Jeg står ved, at jeg oplever Keira på en anden måde, end kommunen oplever hende. Jeg har haft mange samtaler med Keira, og jeg ser en mor, der er utrolig omsorgsfuld, men jeg ser også en mor, der kommer fra en anden kultur. Jeg er meget rystet over, at kommunen tvangsfjerner hendes barn fra fødslen og at Ankestyrelsen stadfæster dette. Det er så alvorligt et indgreb, at det kun bør bruges i tilfælde hvor der er fare for barnets liv og helbred, og det er på ingen måde tilfældet her, siger Benne Holwerda. 

Man forsøger at knække båndet mellem mor og datter 

Om Keiras meget begrænsede samvær med sin datter, siger sognepræsten, der oprindeligt er fra Holland: 

– Personligt synes jeg det er ufatteligt lidt samvær, men jeg kan høre på advokaterne, at det er meget normalt i Danmark. Det er selvfølgelig situationen, det kommer an på, og er der tale om forældre, der er livstruende for barnet, så er det en anden sag. Men her føler jeg, at der fra start er tale om, at man forsøger at knække båndet mellem mor og datter. Jeg mener ikke, at der er begrundelse for at træffe en så vidtrækkende beslutning, og jeg er meget overrasket over, at Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens beslutning, siger Benne Holwerda.