Det sendte seismiske rystelser gennem de sociale medier, da naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut, varslede huslejestigninger i Selvstyrets udlejningsboliger på 3,8 procent i hvert eneste af de 15 år mellem 2027 og 2042.
De voldsomme stigninger skal indhente renoveringsefterslæbet, som er opgjort til 2 ½ milliarder kroner. Endemålet er kostægte huslejer, som bliver afbødet af øget boligsikring til de laveste indkomster.
Det sendte seismiske rystelser gennem de sociale medier, da naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut, varslede huslejestigninger i Selvstyrets udlejningsboliger på 3,8 procent i hvert eneste af de 15 år mellem 2027 og 2042.
De voldsomme stigninger skal indhente renoveringsefterslæbet, som er opgjort til 2 ½ milliarder kroner. Endemålet er kostægte huslejer, som bliver afbødet af øget boligsikring til de laveste indkomster.
Boligreform på efterårssamlingen
Koalitionspartierne Inuit Ataqatigiit og Siumut indgik i maj en boligreform, som oppositionspartierne Naleraq, Demokraatit og Atassut kritiserer i skarpe vendinger.
Naalakkersuisuts fremsætter dele af boligreformen på efterårssamlingen, blandt andet et vidtgående forslag om at omdanne den offentlige boligpulje til andels- eller ejerboliger.
Tidligere har lejerne selv skullet tage initiativ til at opnå ejerskab over deres bolig, men med forslaget kan Selvstyret og kommunerne på eget initiativ stifte en andelsforening eller ejerforening. De nuværende lejere får tilbudt at købe deres bolig, men de kan også takke nej, hvorefter de bliver boende til en uændret husleje.
Hensigten med forslaget er at nedbringe antallet af offentligt ejede lejeboliger, så flere borgere boligforsyner sig selv.
Selvstyret råder over 5.500 udlejningsboliger, hvoraf langt de fleste er det rene håndværketilbud. Alligevel vil det have en voldsom effekt for det private boligmarked, at så mange offentlige boliger potentielt bliver sat til salg på en gang.
kurt@sermitsiaq.gl
Huslejestigningerne kommer med 1,2 milliarder kroner, omrokeringer på finansloven med en milliard kroner og andre poster med 300 millioner kroner. I alt 2 ½ milliarder kroner.
Grønlands Økonomiske Råd har i flere rapporter beskæftiget sig med misforholdet mellem husleje og vedligehold, og rådets formand Torben M. Andersen hilser de varslede huslejestigninger velkomne.
– Lejerne har dybest set oparbejdet en gæld til Selvstyret, som de nu skal indfri. Selv om de måske ikke oplever det på den måde, så har de reelt betalt for lidt for at bo til leje i Selvstyrets boliger. Landskassen får med det nuværende huslejeniveau ikke tilstrækkelig med penge til at vedligeholde boligerne, og i dag står vi med flere tusinde boliger i en meget dårlig stand. Det er derfor meget positivt, at boligreformen får rettet op på skævheden i huslejen, så alle kan se, hvad det egentligt koster at bo til leje i Grønland, siger Torben M. Andersen til Sermitsiaq.
Rådet finder det fornuftigt at sprede huslejestigningerne over 15 år.
– Det bliver en meget omfattende opgave at renovere så mange boliger. Derfor kan selvstyret ikke med et fingerknips indhente efterslæbet, men er nødt til at bruge en overgangsperiode for at nå målet, siger Torben M. Andersen.
Politisk svigt koster lejerne dyrt
Renoveringsefterslæbet er først og fremmest opstået, fordi politikerne har brugt huslejen som et politisk redskab. Det nuværende huslejeniveau i Selvstyrets boliger har været fastfrosset siden 1. januar 2022, og det vil først stige igen i 2027.
– Men det er vel ikke retfærdigt, at lejerne skal betale for et politisk svigt?
– Det kan man mene, hvis man tager de politiske briller på. Man kan i hvert fald ikke med et trylleslag gøre det billigere at bo til leje, end hvad det reelt koster. Alligevel har man fået det til at se ud som om, at det er billigere ved at forsømme vedligeholdelsen, men så står man i dag med en meget stor regning, siger Torben M. Andersen.
– Huslejen stiger 3,8 procent hvert eneste år i 15 år, og samtidig stiger landskassens og kommunekassens udgifter til boligsikring. Hvad får det af betydning for samfundsøkonomien?
– Det er et politisk spørgsmål, hvordan det præcis skal balanceres. Grundlæggende må dem, der har råd, selv betale, og så må man tage hånd om de laveste indkomster gennem boligsikringen, siger Torben M. Andersen.
Boligreformen, som er aftalt mellem koalitionspartierne Inuit Ataqatigiit og Siumut, rummer ikke alene kostægte huslejer, men også en større del af lejerne som ejer af deres bolig.
Og det kan være med til at modvirke et fremtidige renoveringsefterslæb.
– Hvis du selv ejer boligen, er det kun dig selv, som det går ud over, hvis vedligeholdelsen bliver forsømt, siger Torben M. Andersen.
Politisk fejl må ikke ramme befolkningen
De seismiske rystelser forplantede sig til Inatsisartuts åbningsdebat på efterårssamlingen.
15 års konstant stigende huslejer er næppe en vindersag for koalitionspartierne Inuit Ataqatigiit og Siumut i den nært forestående valgkamp, men IA’s ordfører Mariane Paviasen Jensen, som var naalakkersuisoq for boliger i et halvt års tid i 2021-22, forsvarer alligevel reformen.
– Huslejestigninger bliver en stor kamel at sluge, men det ser ud til at være den eneste løsning, fordi vi ikke længere vil acceptere, at mange års huslejestop har betydet utætte og forfaldne boliger med skimmelsvamp, siger Mariane Paviasen Jensen.
Men så let lader oppositionen ikke Inuit Ataqatigiit og Siumut slippe.
– Selvfølgelig skal vi løse problemerne med gamle, nedslidte og usunde boliger, siger Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen.
Men han er lodret uenig med koalitionen, som lader landskassen betale den ene af de 2 ½ millioner kroner til renovering af selvstyrets boliger.
– Det skal ikke være penge fra borgernes lommer, som betaler prisen for politikernes fejl, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
Så det sidste ord om huslejestigningerne er ikke sagt endnu.
Og det er værd at bemærke, at renoveringsindsatsen begynder tæt på den nært forestående valgkamp, mens huslejestigningerne først starter i 2027 – midtvejs i den nye valgperiode.
Ikke alle skal bo i Qinngorput
I stedet for at fokusere på 15 års huslejestigninger vælger naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen at se på den samlede boligreform, som koalitionspartierne indgik i maj.
– V skal ikke gøre som staten, som gjorde grønlænderne afhængige af de store boligblokke. I stedet skal Selvstyret eje så få boliger som muligt, mens så mange som muligt skal eje deres egen bolig, siger Hans Peter Poulsen til Sermitsiaq.
– Men Benjamin og Sakæus får aldrig foden under eget bord i Qinngorput, hvor en ejerlejlighed koster 3 ½ millioner kroner?
– Alle skal ikke bo i Qinngorput. Der er mange, som gerne vil bo i deres egen bolig i bygderne og de mindre byer. Til gengæld kan flere og flere gå fra lejer til ejer i Nuuk og de andre store byer, siger Hans Peter Poulsen.
