Gymnasierne er i stigende grad begyndt at ansætte coaches, der følger og taler med eleverne og både faglige og personlige udfordringer. Og det virker. På GUX er fraværet faldet og trivslen steget, siger rektor
På GUX I Nuuk er der ansat tre elevcoaches på fuldtid: Naja Olsen (tv), Eskil Dahl (midt) og Eufinia Kreutzmann samt yderst til højre rektor Hanne LarsenGUX Nuuk
På landets største gymnasium GUX i Nuuk har der siden 2019 været ansat elevcoaches, der i samarbejde
med socialfaglige medarbejdere på kollegierne og karrierevejledere på gymnasiet
har fokus på elevernes trivsel både personligt, socialt og fagligt. Ordningen er siden blevet justeret og forbedret og fungerer i
dag rigtig godt.
– Alle vores elever får som minimum 5-6 trivselssamtaler om året, og så
bliver de fulgt i forhold til trivsel og fravær, fortæller rektor Hanne Larsen.
Stort frafald og højt fravær
Det var den tidligere rektor på GUX Nuuk Mikael Enggaard,
der indførte tiltaget med elevcoaches, men Hanne Larsen, der i dag er rektor er
meget glad for ordningen.
– Vi kæmpede dengang med et stort frafald, for højt fravær
og generelt manglende trivsel, og derfor blev initiativet med elevcoaches sat i
værk. Og det har nu fundet en form, vi er tilfredse med. Det er et stort og
vigtigt arbejde, som coachene udfører, siger Hanne Larsen.
Tydelig effekt
I dag er der tre fuldtidsansatte elevcoaches. Hver elev har
sin egen coach. Dvs. at hver coach har ca. 150 elever,
de har ansvaret for.
– Det er vigtigt, at vi tydeligt viser de unge, hvad
vores værdier er og pejler dem i den rigtige retning. Hvad er godt og hvad er
dårligt? Det mangler en del af vores unge nemlig, siger Hanne Larsen, der hver
anden måned har samtaler med de elever, som har for meget fravær, hvorefter der
bliver lavet en handlingsplan i samarbejde med deres coach.
Ifølge rektor har initiativet allerede haft tydelig effekt.
– Det virker. Fraværet er faldet. Men det kræver også rigtig mange
ressourcer. Hvor vi tidligere kunne se et problematisk
fravær, der for nogle elever lå på 30-40 procents fravær, så er det i dag nede
på omkring 15 procent, hvilket er et mere realistisk niveau. Det er vores
fraværsgrænse. Der skal jo også være plads til, at man kan være syg etc.
Klassiske problemstillinger
Eskil Dahl har været elevcoach i et par år nu. Han er uddannet pædagog, og er
dertil i gang med at uddanne sig til psykoterapeut.
– Samtalerne tager typisk 20 minutter, og kan handle om mange forskellige ting.
En del samtaler handler om stres eller mangel på balance i livet. Mange har jo
arbejde ved siden af skole, og skal finde sig tilpasse i det. Der kan også være
boligudfordringer. Måske bor man stadig med forældrene på få kvadratmeter,
eller også bor man alene og synes det er svært. Et tilbagevendende tema er
kæresteproblematikker og samtaler om grænser og krop. Der er også mange, der har
brug for at tale om søvn og sundhed for eksempel om, hvordan man finder ud af
at sove ordentligt og hvordan man arbejder med sundhed. Nogle træner for lidt,
andre for meget. Så det er klassiske problemstillinger om usikkerheder i livet
som ung. Der kan også være tale om mere alvorlige samtaler udløst sorg og tab
af nærmeste familie eller svære familieproblematikker om alkohol eller misbrug,
fortæller Eskil Dahl.
Et sikkerhedsnet for de unge
Med coaching-forløbet håber GUX Nuuk på, at de unge får bedre muligheder for at
komme igennem gymnasiet uddannet og dannet.
– Det er tænkt som en form for sikkerhedsnet for de unge. En forebyggelse
før det ender ud i brandslukning. Og ved at holde samtaler med alle, er der
ikke nogen, der bliver glemt. For det kan være svært at se, hvad de unge går og
tumler med. Det handler både om uddannelse og dannelse, og om at kunne mærke
koblingen mellem krop og natur. Om at kunne komme svære tanker og følelser til
livs og opbygge resiliens, siger Eskil Dahl.
Mødestabilitet
At lære de unge at være mødestabile er også til deres egen fordel. For
undersøgelser viser, at trivslen øges i takt med mødestabiliteten.
– Hvis man ikke har så meget fravær, så får man det
faktisk bedre. For man kan følge med i det faglige, og man er en del af det
sociale fællesskab. Og som borger er det også vigtigt, at man kan møde til
tiden, overholde aftaler osv., så på den måde er det en dannelsesrejse.
Overrasket over de unges åbenhed
For Eufinia Kreutzmann, der er uddannet socialpædagog og ny
coach på GUX Nuuk, har det været en overraskelse at opleve, hvor åbne og
trygge, de unge føler sig i samtalerne.
– Jeg har selv gået på GUX for 10 år siden, og der var ikke sådant et
tilbud. Og jeg kunne da godt have brugt noget coaching. Jeg synes det er et
virkelig godt koncept, så de unge bliver fortrolige med at tale om personlige
forhold og er åbne for hjælp og rådgivning.
Eskil Dahl supplerer:
– Det kan være svært og uoverskueligt at være ung, og så er det rart at
der er nogen, der kan bevidstgøre de mulige valg og vise vej gennem
uddannelsessystemet.
Ifølge rektoren er mange unge fagligt dygtige, men
nogle gange er der noget i privatlivet, der gør at de ikke kan passe skolen.
– Måske taler man ikke om følelser derhjemme, og så er
det godt, at man kan blive set og hørt i skolen.