Tasiilaq

Ekstra bevilling til behandlingscentret i Tasiilaq

Naalakkersuisut har besluttet, at der afsættes en ekstra bevilling til familiebehandlingscentret i den østgrønlandske by

Naalakkersuisut har besluttet, at der afsættes en ekstra bevilling til familiebehandlingscentret i den østgrønlandske by, Tasiilaq
Offentliggjort

2,5 millioner kroner.

Det er beløbet, som Naalakkersuisut har sikret, at der afsættes som en ekstra bevilling til familiebehandlingscentret i Tasiilaq.

- Det er glædeligt, at vi har fået en ekstra bevilling på 2,5 millioner kroner, så vi allerede i 2016 kan se på mulighederne for etablering af et familiebehandlingscenter med underliggende krisecenter i Tasiilaq, siger naalakkersuisoq for familie, ligestilling, sociale anliggender og justitsvæsen, Martha Lund Olsen (S), i en pressemeddelelse.

Læs: Asii Chemnitz Narup skal til Tasiilaq

Dialog med Sermersooq
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen var i foråret på tilsyn i Tasiilaq, hvor det blandt andet blev konstateret, at der var 520 aktive sager på børneområdet.

På baggrund af tilsynsrapporten har departementet igangsat en dialog med Kommuneqarfik Sermersooq om det videre arbejde med de problemstillinger, som rejses i tilsynsrapporten, herunder mulighed for direkte hjælp i nærområdet.

Læs: Over 500 børnesager i Tasiilaq

Behandlingscenter
Selvstyret oplyser, at midlerne skal anvendes til at afdække, hvorvidt noget af den nuværende bebyggelse i Tasiilaq på relativ kort tid kan sættes i stand og anvendes til familiebehandlingscenter, med mulighed for et underliggende krisecenter.

Endvidere skal midlerne anvendes til planlægning af opførsel af bygninger, som mere permanent kan bruges som familiebehandlingscenter og krisecenter i Tasiilaq.

Læs: Foreslår loft over antallet af socialsager

Powered by Labrador CMS