'Til gavn for Grønland'

Eksperter skyder drøm om selvstændighed i sænk

Grønland vil fortsat være afhængig af bloktilskud fra Danmark i mange år frem, siger forskere

Offentliggjort

Grønlands ventede råstofeventyr er blevet kraftigt overdrevet, og landet vil være afhængigt af bloktilskud fra Danmark i en lang årrække: mindst 25 år og muligvis meget længere.

Det vurderer en længe ventet ekspertrapport - den første tilbundsgående analyse af landets råstofdrømme - som offentliggøres fredag, skriver Politiken.

Rapporten rammer ned i den følsomme debat om, hvordan Grønland bedst kan udnytte sine naturressourcer, herunder uran og olie, og måske bruge dem til at opnå selvstændighed.

Læs "Ekspert: Ny rapport kan blive benzin på bålet"

Analysen er uventet hård. Hvis det danske bloktilskud på cirka 3,6 milliarder kroner om året skal undværes, kræver det omtrent 24 såkaldte storskalaminer, som hver koster mindst fem milliarder kroner at anlægge, for at tjene nok til at fastholde Grønlands velfærdssystem.

Det vil sige, at der skal åbne en ny mine hvert andet år. I øjeblikket er kun to storskalaprojekter planlagt: London Minings jernmine-projekt i Isua ved Nuuk og Tranbreez-projektet i Killavaat Alannguat (på dansk: Kringlerne) med sjældne jordarter i Sydgrønland.

Læs "Grønland vil skrotte dansk rådgivning om råstoffer"

Rapport: Urealistisk
Men metalpriserne er lave i disse år, og der er foreløbig ikke fundet investorer til nogen af dem. Derfor betegner rapporten det som 'urealistisk', at Grønland kan overleve på sine miner.

- Der er intet, der tyder på, at mineraler kan finansiere økonomisk uafhængighed for Grønland de kommende mange år, siger forskergruppens formand, geologiprofessor Minik Rosing fra Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik til Politiken.

I Berlingske lyder det, at Grønland kunne vælge at opbygge en råstoffond, hvor råstofindtægterne fra minedrift løbende bliver sat ind over de næste to årtier.

- Hvis du skal have noget, der er bæredygtigt, skal du have opbygget en råstoffond, som kan dække samfundsudgifterne, når du ikke længere kan holde kadencen i udviklingen af miner.

- Og for at en fond har et afkast, som er stort nok til bare at kompensere bloktilskuddet, skal Grønland have 24 sideløbende storskalaprojekter, altså store miner, for at være fuldt finansieret. Og det er urealistisk, siger Minik Rosing til Berlingske.

Rapporten er lavet af 13 nordiske forskere, håndplukket af universiteterne i Nuuk og København, som også har finansieret arbejdet.

Du kan læse mere om rapporten i den nye udgave af Sermitsiaq, hvor forskergruppens formand, professor Minik Rosing fra Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik har skrevet en kronik. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS