Eksperter frygter russisk enegang i Arktis

Kan man stole på, at Rusland vil være det danske rigsfællesskab en god arktisk nabo og dele Nordpolen med os, hvis FN kommer frem til, at den rettelig hænger sammen med både den russiske og den grønlandske kontinentalsokkel?

Det spørgsmål plager flere danske eksperter i arktiske forhold, efter at både det danske kongerige og Rusland over for FN's såkaldte sokkelkommission har indgivet krav på enorme havbundsområder i Polarhavet nord for Grønland.

Store dele af kravene overlapper hinanden, og især det faktum, at begge krav omfatter Nordpolen, kan ifølge eksperterne ende med at give ballade.

Problemet er nemlig - set med dansk-grønlandske øjne - at det russiske krav står først i køen til at blive behandlet i sokkelkommissionens langsommelige proces.

Dermed kan Rusland ende med at få kommissionens ord for, at landet er sammenhængende med Nordpolen hele ti år før, at kommissionen måske finder, at det er Grønland også.

Og det er ikke noget rart scenarie, mener den danske udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, der i sin udredning har opfordret til et større dansk fokus på Arktis.

- Udfordringen, hvis man ser på det med sikkerhedspolitiske briller, er, at Rusland allerede har fået et tiårigt forspring. Det er jo ikke noget særligt rart gab at have, sagde han på et debatmøde på Københavns Universitet i forbindelse med sin afrapportering.

Allerede dagen efter, at Danmark indgav Rigsfællesskabets krav til sokkelkommissionen, udsendte det russiske udenrigsministerium ellers en pressemeddelelse, hvori det lovede, at Rusland vil forhandle fredeligt med Danmark om de overlappende dele af kravene.

Men man skal ikke føle sig alt for sikker på de russiske meldinger, mener Taksøe-Jensen.

- Man skal ikke glemme, at Rusland opfatter sig som en arktisk stormagt, der lægger meget stor sikkerhedspolitisk og økonomisk vægt i det her område. Så who knows, hvad de kan finde på, siger han.

Granskerens bekymring deles af Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet og tidligere chef for søværnet, der heller ikke er tryg ved udsigten til en årrække med russisk enevælde på Nordpolen.

- Jeg er sikker på, at den russiske, strategiske kommunikationsmaskine vil vide at udnytte, at man får tilkendt retten til Nordpolen, ti år før Danmark kan gå ud med det samme FN-mandat og få tildelt vores krav, sagde han på debatmødet.

På Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) forsker Flemming Splidsboel i russisk politik, og selv om han understreger, at russerne hidtil har været meget samarbejdsorienterede i arktiske spørgsmål, forstår han bekymringen.

- Jeg vil også mene, at man skal være forsigtig med at stole blindt på russerne i det arktiske samarbejde. Ikke fordi der er optræk til konflikt i Arktis, men fordi der klart er en tendens til stigende fjendtlighed i forhold til Vesten, siger han.

Han henviser til, at russisk militær inden for de seneste år har lavet simulationer af et atomangreb i Stockholm, et missilangreb på Bornholm og en invasion af Danmark.

- Og det er jo ikke noget, man normalt forventer af en samarbejdspart, siger han.