Annonce
Ekspert: Prioritér grønlandsk i de små klasser
De dygtigste lærere skal undervise de mindste børn i grønlandsk, siger Naja Blytmann Trondhjem
Naja Blytmann Trondhjem er stærkt bekymret for kundskaberne i modersmålet. Hun er lektor i Eskimologi og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, og i en kronik i avisen Sermitsiaq skriver hun, at problemerne både skal findes i folkeskolen, på Ilinniarfissuaq og på Ilisimatusarfik.
Annonce
- Det er helt afgørende, at børnene lærer et godt grønlandsk lige fra de starter i skolen, fastslår Naja Blytmann Trondhjem overfor Sermitsiaq.AG.
Dygtige grønlandsk-lærere underviser ‘de store’
Generelt ser hun en mangel på lærere med grønlandsk i linjefag, og det fører ifølge hende til en uheldig prioritering ude på folkeskolerne.
- Jeg har talt med lærerne på Ilinniarfissuaq (Seminariet), og de fortæller, at lærerne med grønlandsk i linjefag bliver sat til at undervise de ældre klassetrin. Men da er det jo for sent, fastslår hun.
I stedet for bør man prioritere undervisningen i grønlandsk i de mindste klasser. Og med et så komplekst sprog som det grønlandske betyder det også, at undervisningen i sprogets opbygning hører med.
- Først når man kender sit modersmål godt, kan man for alvor lege med det og udvikle sit sprog, siger Naja Blytmann Trondhjem.
Skader undervisningen i de andre fag
Modsat har det konsekvenser for den øvrige undervisning, hvis man ikke får lært de små et godt grønlandsk lige fra første færd.
- Al forskning viser, at man skal kunne sit modersmål for at lære andre sprog. Da meget af den øvrige undervisning foregår på dansk, så kan børnene heller ikke følge med her, hvis ikke de har lært grønlandsk.
Den bitre ironi er ifølge Naja Blytmann Trondhjem, at man med Hjemmestyret og Selvstyret ganske vist understregede betydning af modersmålet. Men man overså, at det ikke er nok at tale sproget, man skal også vide noget om det, og det kræver en målrettet undervisning.
- Da man opnåede Hjemmestyre og Selvstyre var det meget vigtigt, at det grønlandske sprog skulle være nationalsproget, og man fik indført en lov om sprogets status, men man var ikke opmærksomme nok på, at sproget skal vedligeholdes og udvikles, skriver hun i sin kronik.
Du kan læse Naja Blytmann Trondhjems kronik i det seneste nummer af Sermitsiaq. Du kan købe den elektroniske udgave via nedenstående link.