Nye flagregler er på vej, og de kan vække debat: Ud med Hans Egede og ind med »Fiskeres og fangeres dag«. Og måske skal der kun flages med Dannebrog og ikke Erfalasorput på bestemt dag.
De grønlandske værdier skal også markeres tydligere i flagreglerne i fremtiden, hvor det er
planen at flage på Børnenes Dag og fiskernes og fangernes dag. Andre mærkedage
stryges.Foto: Leiff Josefsen
I 2025 er det 40-års-jubilæet for det grønlandske flag. En passende anledning til at barsle med en ny bekendtgørelse, som kan vende en del ting på hovedet, når det handler om bestemmelserne for at flage i Grønland.
Bekendtgørelse er sendt i høring. Altså er der endnu kun tale om en plan, men linjen er klar fra centralt hold. For det første er det ifølge Naalakkersuisut tanken at indføre en række nye officielle flagdage, som hylder grønlandske mærkedage. Samtidig rækkes ud mod de nærmeste nabolande – Nunavut, Island og Færøerne og sjovt nok også Norden, hvor Nordisk Råd som bekendt er i modvind.
Til gengæld nedtones samhørigheden med Danmark en smule, og der gøres definitivt op med kolonifortiden. Således skal det være slut med at flage på Hans Egede-dagen, den 3. juli, som markerer den dag – i 1721 – hvor den dansk-norske biskop og kolonisator stævnede ind i Godthåbsfjorden.
Ifølge forslaget til den nye flag-bekendtgørelse er det desuden tanken at gøre Store Bededag til en officiel flagdag. Netop afskaffelsen i Danmark af bededagen har været en af nyere tids mest omstridte politiske beslutninger, som sidste år førte til store protester mod den siddende, danske regering.
- Store Bededag markeres som en værdsat helligdag i Grønland og Nytårsaftensdag som en mærkedag inden årsskiftet, oplyser Naalakkersuisut.
1985 – første gang, at Erfalasorput og Dannebrog vajede side om side.
Store Bededag
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ulrik Pram Gad, har på AG´s opfordring set nærmere på de planlagte ændringer. Han indlæser en del symbol-politik i valg af nye dage og fravalg af gamle.
- Flagning på Store Bededag kan vel læses som dels en principiel markering af, at »vi bestemmer selv vores helligdage i Grønland«. Dels måske lidt mere politisk og subtilt (spindsfindig, red), at »vi tager IKKE folks helligdage« i Grønland, bemærker han.
Ulrik Pram Gad fokuserer i sin aktuelle forskning især på Rigsfællesskabets forandring,, men er også ekspert i postkolonialitet. Han hæfter sig blandt andet ved, at flere traditionelle danske mærkedage kan ryge ud som flagdage.
- Der ligger jo helt klart et forsøg på en national rekalibrering (justering) til aktuel identitetspolitik i udvalget af flagdage, siger han og tilføjer:
- Hans Egede-dagen og Valdemars Dag ryger ud, og ind kommer børn, fiskere og fangere og Vestnorden samt ikke mindst Island og Nunavut
Ifølge Pram Gad sendes også andre internationale signaler.
- Man kan betragte det som en fremstrakt hånd, at Nordens Dag indføres som flagdag, just som man truer med at lægge Norden på is.
Ud med Joachim
For at holde antallet af årlige flagdage på et »passende niveau« foreslås det desuden, at en række »mindre betydningsfulde« flagdage udgår. Der er tale om følgende:
Til gengæld tilføjes 15. oktober som officiel flagdag, som en markering af kronprins Christians fødselsdag. Samtidig lægges op til, at 1. maj, som i dag benævnes også benævnes »Årsdagen for Det Grønlandske Hjemmestyres indførelse« i fremtiden kun hedder Arbejderdagen.
Grundlovsdag?
Ifølge gældende flagbestemmelser, som blev indført i 2008, flages Grundlovsdag med det grønlandske flag fra offentlige bygninger. Men også det kan blive anderledes. I den nye bekendtgørelse foreslås således, at der på »nationale flagdage er en ret eller en pligt til at anvende alternativ flagning med landenes nationale flag frem for Erfalsorput«:
- Det indebærer, at der på nationaldage inden for rigsfællesskabet, dvs. Danmarks nationaldag, skal hejses Dannebrog ved alle offentlige bygninger.
Ulrik Pram Gad kalder den udmelding interessant.
- For det vil jo sige, at det danske riges Grundlov, som ellers har været noget udskældt i grønlandske politiske cirkler på det seneste, fremover skal fejres ved, at alle departementer, kommunekontorer, skoler, osv. skal flage med Dannebrog. Det vil visuelt være en spektakulært tilbagevenden til tiden, før Hjemmestyret fik sit eget flag.
- Så jeg er spændt på, om dén slipper igennem høringsperioden - og hvordan man alternativt vil lande den, nu man stiler mod at behandle Færøerne og Danmark ens. Måske det mest sandsynlige bliver at harmonisere Færøerne og Danmark ned på niveau med Island og Nunavut, hvis nationaldage foreslås som flagdage i Grønland, men hvor det er valgfrit om man flager med Erfalasorput eller naboflag, bemærker Pram Gad.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
