Eks-udenrigsminister: - Rivende udvikling på vej

Et flertal af danskerne – 61 procent – bakker op om Rigsfællesskabet. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Altinget og DR.

Samtidig viser svarene, at kun få danskerne er så hårdkogte modstandere af Rigsfællesskabet, at de ønsker det helt opløst.

- Det glæder mig, at 61 procent bakker op om rigsfællesskabet. Men vi skal også indse, at lige så rivende en udvikling verden er i, lige så rivende en udvikling kommer Rigsfællesskabet også til at være i. Tendensen går i én retning, og det er, at vi kommer til at give mere selvstændighed til Grønland og Færøerne, siger tidligere udenrigsminister, formand for de radikale, Martin Lidegaard, til Altinget.dk.

Netop mere selvbestemmelse til Grønland er dog ikke en udvikling, som alle danskere kan skrive under på.

Epinion har tilbage i 2021 spurgt danskerne, om Grønland bør have mere selvstyre inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Det mente cirka hver tredje dansker dengang. Men i dag er der færre danskere, som synes det.

»Mere albuerum«

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz siger til AG, at »6 procent er et markant fald« i antallet af danskere, som er villige til at ændre på tingenes tilstand, så Grønland får mere selvstyre.

Og det kan være skidt for sammenhængskraften i Rigsfællesskabet, mener hun.

- Over tid er det afgørende, at der vil være mere albuerum til at sikre et mere ligeværdigt samarbejde. Det tror jeg bedst vi opnår med folkelig opbakning i både Grønland og Danmark, siger Aaja Chemnitz.

Hun betoner, at det er en naturlig og legitim målsætning, at Grønland i fremtiden skal føre mere udenrigspolitik på egne vegne. En målsætning, som statsminister Mette Frederiksen i øvrigt også har imødekommet i flere af sine udtalelser.

Ifølge Chemnitz kan danskernes mere forbeholdne holdning til en modernisering af Rigsfællesskabet hænge sammen med det politiske samarbejdsklima:

- De mange konflikter på politisk niveau mellem Grønland og Danmark belaster danskernes opbakning til det, bemærker hun. 

Værd at bevare?

En anden aktuel – og lige så vigtig, men mindre repræsentativ undersøgelse – undersøger også forholdet mellem de tre lande i Rigsfællesskabet.

Samarbejdsprojektet Sjomaq belyser unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland, og undersøgelsen når blandt andet frem til, at grønlandske unge i »lav grad« vurderer, at Rigsfællesskabet er værd at bevare. 

Grønland og Færøerne skal ikke føle, at de er underlagt pres fra danske side / Dansk mand på 19 år.

Men de mener dog samtidigt, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde. I en af undersøgelsens fokusgrupper udtaler en dansk mand på 19 år:

- Skal man have et rigsfællesskab, er man nødt til at få en stærkere relation, så Grønland og Færøerne ikke føler, de er underlagt et pres fra dansk side. Vi skal alle kunne se fordele i det. Det handler om kommunikation, så vi ser hinanden i øjenhøjde.

Relationerne mellem de tre befolknings unge er i dag ikke tætte, viser undersøgelsen, der er gennemført for Dansk Ungdoms Fællesråd. Kun en lille andel af danske og grønlandske unge føler en fællesskabsfølelse med unge i de andre lande.

- Analysen viser, at kendskabet til Danmark fra både Grønland og Færøerne er betydeligt større, end det er den anden vej. 56 procent af danske unge angiver, at de enten kun har modtaget undervisning om Rigsfællesskabet én gang eller aldrig, står der i undersøgelsen.

Det ærgrer folketingsmedlem Aaja Chemnitz, der sammen med det færøske folketingsmedlem Anne Falkenberg, har været med til at skaffe penge til at finansiere Sjomag-projektet. Hun siger: - Undersøgelsen viser klart, at danske unge ikke ved meget om Grønland. Det er for dårligt, at så få har fået undervisning om Grønland. Derfor er der også i Folketinget afsat 20 millioner kroner til at sikre bedre undervisning om Grønland i Danmark. Uden viden er der flere fordomme. Mere viden til børn og unge er afgørende. 

Håb

En 19-årig færøsk kvinde er citeret for følgende udsagn i undersøgelsen: - Mine danske venner og danske unge generelt interesserer sig ikke for Rigsfællesskabet. Den fælles fjende gør det mere naturligt, at Færøerne og Grønland stiller sig mere kritiske over for det end danske unge, der ikke har oplevet samme konsekvenser på grund af Rigsfællesskabet.

Undersøgelsen viser, at de unge generationer har begrænset viden om hinandens levevilkår og dermed også begrænset interesse for hinanden. Kun få unge grønlændere har et positivt indtryk af Danmark. Men der er håb:

- 61 procent af danske unge, 71 procent af grønlandske unge og 68 procent af færøske unge tror, at de vil føle et større fællesskab med unge fra de andre lande, hvis de havde et større kendskab til de andre lande i Rigsfællesskabet.