ARKTISK KOMMANDO OG GRØNLANDS POLITI

Eftersøgning af tre savnede personer stadig igang

Eftersøgning af tre savnede personer i Diskobugten som blev iværksat natten til mandag er stadig igang. Der blev mandag fundet en Poca-jolle, som kan have tilknytning til de savnede, men der er stadig ingen spor af de savnede personer.

Offentliggjort

Natten til mandag iværksatte Arktisk Kommando og Grønlands Politi en eftersøgnings- og redningsaktion efter tre savnede personer i Diskobugten. 

De savnede personer er stadig ikke fundet. Men Arktisk Kommando og Grønlands Politi oplyser at en POCA-jolle, der kan have tilknytning til de eftersøgte personer blev lokaliseret mandag af lokale, der deltog i eftersøgningen.

Eftersøgningen fortsætter

Arktisk Kommando oplyser på sin Facebookprofil at eftersøgningen på området foregår med SEAHAWK-helikopter og et Challenger fly.

Lidt over 17:00 talte Sermitsiaq med Arktisk Kommando, der bekræfter at de  forsvundne personer endnu ikke er fundet og at eftersøgningen fortsætter.

Arktisk Kommando opfordrer til at hvis der er borgere som har oplysninger til sagen, så bedes de kontakte Grønlands Politi på 701448.

Slutteligt oplyser Arktisk Kommando at de vil opdatere om sagen på deres Facebook-profil.

Powered by Labrador CMS