Efter faldende tilfredshed: Lokalbefolkningen skal være med

Det er vigtigt, at udviklingen af turismen sker i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, der skal se turismen som en gevinst for dem selv og for lokalsamfundet, siger direktør i Visit Greenland Anne Nivíka Grødem.

Direktør i Visit Greenland Anne Nivíka Grødem: – Krydstogtindustrien bidrog i 2023 med over 800 millioner kroner i indtægter til Grønland.
Offentliggjort

- For en balanceret og ansvarlig turismeudvikling, er det afgørende, at netop lokalbefolkningen ser værdi i denne udvikling, understreger direktør i Visit Greenland Anne Nivíka Grødem. 

Den offentlige debat har de seneste år sat krydstogtindustrien under lup, hvor særligt bekymringer om den faktiske økonomiske gevinst, miljøpåvirkning og turisternes overbelastning af sundhedssystemet har fyldt meget. 

Men hvor stor er utilfredsheden egentlig, hvor mange penge bidrager turismen med, og hvor meget påvirker turisterne sundhedsvæsenet?

Faldende tilfredshed

En ny undersøgelse fra Visit Greenland viser, at befolkningens tilfredshed med krydstogtturister er faldende. Undersøgelsen fandt sted i januar 2024, og seks procent af befolkningen deltog. Mange borgere har givet udtryk for, at de oplever, at krydstogtturister udviser mindre respekt og bidrager mindre til lokalsamfundene sammenlignet med andre turister. 

I 2022 mente over 74 procent af deltagerne, at krydstogtturister bidrager positivt til samfundet, men i 2024 var dette tal faldet til knap 69 procent.

- Den udvikling skal vi naturligvis bremse, understreger Anne Nivíka Grødem nu, hvor en ny turismesæson står for døren, og flere steder i landet er den allerede i fuld gang.

Fælles styring af udviklingen

- Vi skal i fællesskab styre turismeudviklingen og vækst i en acceptabel retning, mener Grødem og påpeger, at dette skal understøttes af de mange tiltag, som gøres i øjeblikket, blandt andet ved zoneinddelingerne som der er lagt op til i turismeloven, en ny sektorplan for turismeudviklingen, et bredt samarbejde på tværs af alle instanser og i løbende dialog med lokalbefolkningen.

Lokalbefolkningen skal se turismen som en erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk gevinst både for den enkelte erhvervsdrivende og for lokalsamfundet, vurderer Visit Greenland.

- Det er vigtigt at lokalbefolkningen ser turismen som en erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk gevinst både for den enkelte erhvervsdrivende og for lokalsamfundet, understreger direktøren.

Fra de åbne svar i undersøgelsen fremgår det, at der er en udbredt bekymring for antallet af turister på én gang i et lille lokalområde. 

Det kan virke overvældende og påvirke både den lokale kultur og dagligdagen negativt. 

Der gives også udtryk for, at man ønsker et øget fokus på rammer for en bæredygtig turismeudvikling, som kan sikre, at turismen gavner både lokalbefolkningen og miljøet. 

Flere anløb i år

Oven på den store vækst i antallet af anløb sidste år er mange særligt spændte på krydstogtaktiviteterne i de kommende sommermåneder. 

Sidste krydstogtsæson slog på alle måder rekord. 

76.477 passagerer besøgte Grønland i 2023 fordelt på 518 havneanløb. 

I 2024 er der også en forventet stigning - med mere end 700 forventede anløb fordelt over hele Grønland.

På grund af den store interesse og den offentlige debat om krydstogtindustriens indflydelse og afkast til Grønland, er der den seneste tid gjort flere tiltag for at imødekomme lokalbefolkningen og erhvervet bedst muligt. 

- Den markante stigning i krydstogter fra 2022 til 2023 gav helt naturligt anledning til en del debat om, hvorvidt industrien i dens nuværende form er fordelagtig nok for Grønland og ikke mindst acceptabel for befolkningen og miljøet. 

- Derfor er der også sket en hurtig udvikling af rammebetingelserne for krydstogtturismen i landet, oplyser direktøren i Visit Greenland.

Nye tiltag

Flere forhold har ændret sig inden for krydstogt siden sidste år, og borgerne kan forvente nye tiltag, der er baseret på den nye viden, som er frembragt i årets løb.

Ved årsskiftet blev der indført en ny national passagerafgift, som skal sikre, at krydstogtskibe bidrager mere til landskassen. 

Befolkningens tilfredshed med krydstogtturister er faldende, viser en ny undersøgelse. Her er det turister i Paamiut for nogle år siden, som underholdes af lokalbefolkningen.

Derudover er der nu mulighed for, at man kommunalt kan opkræve et miljø- og vedligeholdelsesgebyr, der kan bistå kommunerne med finansiering til den infrastruktur, som krydstogtgæsterne bruger og slider på. 

Afgifterne trådte i kraft 1. januar 2024 og forventes at indbringe cirka fem millioner ekstra til landskassen og bidrage til flere lokale indtægter, som kan anvendes af kommunerne til at investere i lokale forbedringer af mikroinfrastruktur for eksempel havnefaciliteter, stier, skiltning, toiletter med videre. 

Dette skal ikke kun sikre turisternes oplevelse, men også give en bedre håndtering af flowet lokalt. 

Zoneinddeling

Derudover er et udkast til en ny turismelov netop nu i høring, og her fylder krydstogt generelt en del. Blandt andet indeholder lovudkastet en indførelse af zoneinddeling, så man kan regulere, hvor turister - inklusive krydstogt - må befinde sig og operere.

- For at undgå konflikter mellem lokale og andre erhverv arbejder man lovgivningsmæssigt med en geografisk zoneinddeling for turistaktiviteterne, fortæller Anne Nivíka Grødem.

Modellen har en grøn zone med fri adgang, en gul zone med adgang under skærpede krav og en rød zone uden adgang. Den gule zone skal i praksis tage hensyn til artsfredninger, lokalmiljøet, jagtsæsoner, og andre erhvervsaktiviteter. Det er et redskab, som er efterspurgt af erhvervet, og som, vi mener, kan bidrage til en bedre synergi mellem turismen og det lokale liv, uddyber direktøren.

Sundhedsvæsenet og krydstogtsturisme

I februar 2024 holdt Visit Greenland et Cruise Forum event, hvor mere end 100 fra industrien mødtes til dialog om, hvordan man i højere grad koordinerer og samarbejder på tværs af erhvervet, sundhedsvæsenet og det øvrige beredskab. 

Eventet belyste blandt andet de regionale forskelle i krydstogtturismen og dens lokale påvirkninger, både positive og negative.

Her blev også diskuteret hvilke rammebetingelser, der skal til for en ansvarlig udvikling af krydstogtturismen, og hvem der i givet fald skal sige stop, når nok er nok. 

- I efteråret følger Visit Greenland op, og inviterer industrien til dialog om, hvad der gik godt, og hvor der skal ske forbedringer, oplyser Grødem.

I den offentlige debat kommer det ofte frem, at krydstogtsturismen udgør en stor belastning for sundhedsvæsenet, og bekymringerne går på, om det forringer sundhedsydelserne for de lokale. 

- Dette er imidlertid en myte, som Landslægeembedet netop har afkræftet i et offentliggjort notat. Her fremgår det blandt andet, at krydstogtturismen kun belaster det grønlandske sundhedsvæsen med relativt få, men dog ressourcekrævende patienter. Denne øgede belastning sker primært i en kort periode, især i forbindelse med krydstogtturisterne. Samlet set vurderer Landslægeembedet, at sundhedsvæsenet er i stand til at håndtere situationen inden for de nuværende rammer, konstaterer Visit Greenlands direktør.

Økonomisk afkast

I forhold til spørgsmålet om direkte indtægter fra krydstogtturismen viser en ny økonomisk analyse udarbejdet af Rambøll for Visit Greenland med flere, at krydstogtindustrien i 2023 bidrog med over 800 millioner kroner i indtægter til Grønland. 

Omkring 71 procent af disse indtægter kom fra operatørudgifter til servicering af skibene, for eksempel til bunkring, affaldshåndtering, lodser og havneagenter. 

Rapporten viser også, at krydstogtindustrien skaber omkring 430 lokale arbejdspladser, og at en enkelt krydstogtturist forbruger mellem 7.040-9.120 kroner per person i Grønland under et togt.

- Som centralt bindeled mellem de politiske interesser, erhvervslivet, befolkningen og de internationale markeder, har vi i Visit Greenland en stor opmærksomhed på at bringe data og viden ind i debatten. Vi tror på at en bæredygtig turismeudvikling kan understøtte en bæredygtig samfundsudvikling. Derfor følger vi ikke bare udviklingen nøje, men påvirker den ansvarligt gennem konkrete initiativer og bred dialog, påpeger Anne Nivíka Grødem.

Powered by Labrador CMS