Efter 1000 dages krig ser Løkke behov for sporskifte i Ukraine
Presset for fred stiger med Trumps valgsejr og nye meldinger fra Zelenskyj. Vesten må øge støtte, mener Løkke.
Presset for en våbenhvile i Ukraine efterfulgt af fredsforhandlingerne stiger efter Donald Trumps valgsejr i USA. Løkke opfordrer til et "sporskifte", så Ukraine får flere våben med færre restriktioner nu, så Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan stå stærkest muligt før de måske kommende forhandlinger.
Foto (arkiv): Mads Nissen/Ritzau Scanpix
I denne uge er det 1.000 dage siden, at krigen i Ukraine gik i gang.
Den har medført enorme ødelæggelser i Ukraine, hvor Rusland systematisk har ødelagt energiinfrastruktur og bombet civil bebyggelse.
Så sent som søndag aften blev 11 personer - heriblandt to børn - dræbt, da russiske missiler ramte en beboelsesejendom i byen Sumy i det nordøstlige Ukraine.
Ukraines allierede bør bruge den triste jubilæumsdag til et "sporskifte". Det mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Han opfordrer til, at Ukraines allierede øger den militære støtte. Og samtidig ophæver geografiske restriktioner på Ukraines brug af våben.
- Der er valgt en ny amerikansk præsident, som har haft nogle meget præcise udsagn om, hvordan han kan bringe krigen til ophør.
- Zelenskyj har også selv været ude at give en prognose om, at det her nok på et tidspunkt rykker ind på et diplomatisk spor. Der handler det selvfølgelig om, at Ukraine har den stærkest mulige overhånd, siger Lars Løkke Rasmussen.
Flere tunge våben uden geografiske restriktioner kan ifølge Løkke medvirke til, at Ukraine vinder mere terræn tilbage fra Rusland, inden der måske i det nye år skal forhandles fred.
Det vil dog være et brud med den hidtidige støtte.
- Der har været mange røde linjer, siger Lars Løkke Rasmussen om Vestens donationer.
Vesten har igennem de 1.000 dage haft flere diskussioner om, hvorvidt Ukraine skulle have adgang til eksempelvis missiler, kampvogne og kampfly.
Flere våbentyper blev længe holdt tilbage for så alligevel at blive givet.
Men når de så blev doneret, kom de ofte med en besked om, at Ukraine ikke måtte bruge dem mod militære mål i Rusland.
En situation, der fik Natos daværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, til flere gange at opfordre Nato-landene til at ophæve restriktionerne.
For Rusland havde ifølge Stoltenberg i en periode reelt helle på eget territorium lige ved siden af frontlinjen, hvor Rusland kunne opmarchere soldater og materiel uden fare for at blive ramt af de tunge, vestlige våbentyper.
Først kort før 1000 dage-jubilæet har USA's præsident, Joe Biden, ifølge amerikanske medier åbnet for, at Ukraine må bruge langtrækkende amerikanske missiler mod mål i Rusland.
Løkke forventer dog, at det vil begrænse sig til Kursk-regionen. Dermed kæmper Ukraine ifølge Løkke fortsat med en hånd bundet bag ryggen.
- Vi har gjort alt det rigtige, men vi har måske gjort det for sent. Og lidt for lidt massivt, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han understreger dog samtidig, at Europa har stået sammen og krigen har også ført til en udvidelse af Nato med Sverige og Finland.
- Så Putin har allerede tabt strategisk. For hvad fik han ud af det? Han fik et stærkere Nato med Finland og Sverige som medlemmer, siger Løkke.
Han fremhæver desuden den danske indsats i de første 1.000 dage.
- Jeg er stolt af, at Danmark er det land i verden, der yder den største støtte set i forhold til størrelse. Sidst jeg så efter var det 1.090 euro per dansker (ca. 8.120 kroner, red.).
- Det er mere end dobbelt så meget som nummer to land. Så vi har intet at skamme os over. Men man kunne have ønsket sig, at støtten var faldet hurtigere, siger Løkke.
