NAALAKKERSUISUT:
Dyb bekymring for grønlandske borgere i Danmark
Naalakkersuisut kræver, at den danske regering stopper brud på menneskerettigheder og diskrimination af grønlandske borgere i Danmark i forbindelse med anbringelser af børn
”Behandlingen af de grønlandske borgere i visse kommuner i Danmark, er dybt kritisabel”, lyder det i en udmelding til pressen underskrevet af blandt andet formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede
Foto: Leiff Josefsen
”Behandlingen
af de grønlandske borgere i visse kommuner i Danmark, er dybt kritisabel”,
lyder det i en udmelding til pressen underskrevet af formand for
Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og Naalakkersuisoq for Børn, Unge,
Uddannelse, Kultur og Idræt, Aqqaluaq Biilmann Egede.
Naalakkersuisut
er dybt bekymret over, at der fortsat er kommuner i Danmark, der laver
forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske borgere.
Stop anvendelse af test
”Det er stærkt kritisabelt og uacceptabelt at anvende
undersøgelsesmetoder, der ikke tager højde for personers herkomst. Det har i
flere år været klart, at den anvendte test ikke er egnet til undersøgelse af
borgere med grønlandsk herkomst. Dette er en dokumenteret viden, som de danske
kommuner allerede er i besiddelse af. Undersøgelser skal respektere herkomst,
sprog og kultur i forbindelse med da alle uanset herkomst har samme beskyttelse
og rettigheder i henhold til lovgivningen. Naalakkersuisut kræver at den danske
regering stopper brud på menneskerettigheder og diskrimination af grønlandske
borgere.”
Naalakkersuisut
slutter af med på det kraftigste at opfordre de danske myndigheder til at
stoppe anvendelsen af psykometriske tests og racediskrimination på grønlandske
forældre.
Til Sermitsiaq
har Aqqaluaq Biilmann Egede tidligere på ugen giver udtryk for, at han har bedt om et hastemøde
med den danske social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen om sagen.
ICC kræver udredning
Hos Inuit Circumpolar Council (ICC) mener man, at Naalakkersuisut skal gå skridtet videre og kræve en snarlig undersøgelse og udredning af tvangsanbringelser af grønlandske børn i
Danmark. ICC henviser til FN’s specialrapportør for oprindelige folks
rettigheder, José Francisco Cali Tzay, der efter besøg i
Grønland og Danmark i 2023 understregede, at grønlændernes levevilkår i Danmark og den
forskelsbehandling de udsættes for, er i strid med oprindelig folks rettigheder.
- Der sker en hel klar overtrædelse af rettighederne, især i betragtning af
omfanget af tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark, siger præsident i
ICC Grønland Hjalmar Dahl.