Dronningen er landet
Dronning Margrethe landede klokken 9.50 i Kangerlussuaq. Nu er hun fløjet videre mod Nuuk
Dronning Margrethe landede omkring klokken 9.50 her til formiddag i et snedækket Kangerlussuaq. Klokken 10.28 fløj hun videre mod Nuuk.
Ventetiden brugte dronningen ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger i restauranten i Kangerlussuaq Lufthavn med sit følge.
Dronningen besøger Grønland for at indvie Arktisk Kommando i Nuuk. Det sker i morgen onsdag.
Læs "Byd dronningen velkommen"
Læs "Prominente navne indvier Arktisk Kommando"
Prominente navne klar til Indvielse
Udover dronning Margrethe sker indvielsen af Arktisk Kommando med deltagelse af forsvarsminister Nick Hækkerup og forsvarschef, general Peter Bartram. Blandt gæsterne vi også være medlemmer af Naalakkersuisut og Inatsisartut samt repræsentanter fra Kommuneqarfik Sermersooq. Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesen samt udenlandske gæster fra Island og Canada deltager også. Aftrædende chef for Grønlands Kommando, kontreadmiral Henrik Bunde Kudsk, og tiltrædende chef for Arktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen, vil også være til stede.
Se billederne af ankomst og afgang fra Kangerlussuaq herunder.