Droneprojekt lagt på is

- Missionen er udført.

Sådan lød det for to år siden, da fra testflyvningen af kæmpedronen Tuullik klarede sin jomfrutur i grønlandsk luftrum. Den lettede fra Dronning Ingrids Hospital med kurs mod Kapisillit. Dengang lød det, at dronen kan blive en vigtig brik i fremtidens telemedicinske opgaver i Grønland.

- Sundhedsvæsenet er udfordret med en infrastruktur med lange forsyningsveje, hvor vi er nødt til at gøre brug af helikopter eller båd, for at nå frem med vigtig medicin til patienter på kysten. Med en drone kan vi nå hurtigere frem og redde liv i byer og bygder - eller den kan være med til afkorte et patientforløb. Vi har skævet til Danmark, hvor Odense Universitet Hospital, OUH, allerede bruger drone, der fragter blodprøver eller medicin fra Fyn til Ærø, sagde Gert Mulvad, Grønlands Center for Sundhedsforskning til avisen AG.

Her to år efter må man dog erkende, at droneprojektet er for stor en mundfuld for det grønlandske sundhedsvæsen.

- Skulle sundhedsvæsenet alene have en drone, tror jeg ikke, vi ville have råd til det. Så det handler om at lave et projekt, hvor flere myndigheder kunne være med – for eksempel til overvågning, olieudslip, Search and Rescue-situationer i fjeldet, hvaltællinger og den slags. Kan man finde ud af at have en enhed, hvor flere myndigheder går sammen om at dække driften, så tror jeg, man kan skabe en økonomisk model, som vil være fornuftig, siger Gert Mulvad.

Han vil dog ikke afvise, at man på sigt kunne lægge nogle dronestationer rundt omkring i Grønland, men der er dog stadig et stykke vej – specielt med betalingsdelen.

- Laver man en model, hvor op til en håndfuld myndigheder betaler til en drone, så tror jeg, det vil være overkommeligt. Udspillet ligger her og nu hos Falck. Uden tvivl handler det meget om økonomien, og Falck er en forretning og lever naturligvis efter forretningsprincipper, siger Gert Mulvad.