Drivhusgasser vælter ud af tundra

Ny forskning med dansk deltagelse viser, at der om vinteren siver drivhusgas ud fra den frosne tundra i Arktis i et hidtil ukendt omfang. Udslippet kan være med til at forklare drivhuseffekten.

Otte til ti millioner ton metangas om året siver ud fra højarktiske områder. / Eight to ten million tons of greenhouse gasses are seeping out of the high Arctic annually
Offentliggjort

Kraftige drivhusgasser i form af metan vælter i efteråret ud af den arktiske tundra i et hidtil ukendt omfang, viser ny opsigtsvækkende forskning fra forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland .

Metangas er en kraftig drivhusgas, der kan volde endnu større problemer end CO2. Resultaterne er derfor endnu en brik, der kan forklare den varierende globale opvarmning, skriver berlingske.dk.

Det har længe været kendt, at der steg metan ud i atmosfæren fra den smeltende tundra i højarktiske områder om sommeren. Men at det i lige så stort omfang sker i efteråret, når tundraen fryser igen, det er nyt.

De epokevækkende forskningsresultater offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature. De to hovedforfattere er den danske professor Torben Røjle Christensen og den russiske ph.d.-studerende Mikhail Mastepanov fra Lunds Universitet.

Forskerne konkluderer, at der årligt bliver udledt otte til ti millioner ton metangas fra højarktiske områder, dvs. Grønland , Alaska, Canada og Sibirien. Det er dobbelt så meget som hidtil antaget.

Is presser gassen ud

Går man hen over en mose om sommeren, bobler den af sumpgas i tørven. Det samme foregår i tundraen. Når det fryser, bliver sumpgassen trykket og skubbet ud af jorden, når væsken udvider sig og bliver til is, forklarer Torben R. Christensen.

- Det sker antagelig gennem porøse planter, der står tilbage fra den afsluttede vækstsæson. De fungerer som skorstene for udslip af metangas. Men endnu har vi ikke hele forklaringen på, hvad der sker, siger han.

- Udslippet af metangas fra tundraen i Højarktis i vinterperioden er ikke nødvendigvis en udløber af klimaforandringerne . Det er formodentlig noget fuldstændigt naturligt. Det er noget, som altid har været der, i hvert fald i fem tusinde år, men som verden aldrig har set før. Vi kan med vores observationer hjælpe de forskere, der studerer atmosfæren, til at forklare nogle af de variationer, der kan være i udslippet af drivhusgasser, siger professor Torben Røjle Christensen.

Powered by Labrador CMS