Mere end fem gange så mange drenge som
piger henvises til specialundervisning
på grund af adfærds-, trivsels- eller
kontaktproblemer
Uddannelse er utroligt vigtig for samfundsudviklingen. Ifølge naalakkersuisoq skal den positive udvikling
accelereres ved hjælp af en række tiltag.Foto: Leiff Josefsen
Ungdommen er Grønlands vigtigste råstof, og der bruges mange
penge på uddannelse for at ruste
samfundet til en fremtid, hvor der
i endnu højere grad efterspørges
faglært og specialiseret arbejdskraft. Alligevel går det den forkerte vej på centrale områder.
Det fremgår af en dugfrisk uddannelsesstrategi, som Naalakkersuisut nu fremlægger. Her er
blandt andet fokus på at sikre, at
gymnasieelever kommer hurtigere
ud af starthullerne.
Ungdommen er Grønlands vigtigste råstof, og der bruges mange
penge på uddannelse for at ruste
samfundet til en fremtid, hvor der
i endnu højere grad efterspørges
faglært og specialiseret arbejdskraft. Alligevel går det den forkerte vej på centrale områder.
Annonce
Det fremgår af en dugfrisk uddannelsesstrategi, som Naalakkersuisut nu fremlægger. Her er
blandt andet fokus på at sikre, at
gymnasieelever kommer hurtigere
ud af starthullerne.
Grafik: Antallet af drenge og piger, der modtager specialundervisning.
I 2008 var 80 procent af gymnasieeleverne inden for to år var i
gang med en uddannelse. Nu er
tallet under 60 procent. I årene
derefter vil de fleste dog blive sluset ind på skolebænken igen.
Særlig kritisk er det, at »en forsvindende lille del« vælger en erhvervsuddannelse, selvom der er
er stort behov for håndværkere,
hvilket blandt andet ses med de
mange gæstearbejdere, som håndterer byggeboomet i Nuuk.
Meget store forskelle
Der er store geografiske og kønslige forskelle på uddannelsesniveauet i Grønland. I nogle kommuner har mindre end 25% af
mænd en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens lige
over 70% kvinder i en anden
kommune har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
(Kilde: Naalakkersuisuts uddannelsesplan)
Mistrivsel
Uddannelsesstrategien skal etablere sigtelinjer frem mod 2030;
altså planer for, hvordan skoler og
universiteter udvikles til at imødekomme fremtidens arbejdsmarked. Restgruppen skal reduceres.
- I folkeskolen er det kun halvdelen af de unge, som kommer videre i uddannelse. Og mange af de
unge, som glædestrålende kaster
studenterhuen mod himlen, kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, skriver naalakkersuisoq for uddannelse, Aqqaluaq B. Egede i forordet.
Et andet fokuspunkt er drengene. Over dobbelt så mange drenge
som piger modtager specialundervisning.
- Inddrages henvisningsårsagen,
bliver mere end fem gange så mange drenge som piger henvist grundet adfærds-, trivsels- eller kontaktproblemer, opsummeres det i
strategien.
En måde at undgå skoletræthed
hos drengene er at tilbyde en undervisningsform, der ikke er så
stillesiddende, påpeges det. Og så
er det vigtigt at få hjulpet de ordblinde, men desværre er der ikke
udviklet grønlandske værktøjer til
at screene for dysleksi i stil med
dem i udlandet.
En velkendt problemstilling er
sproget. Selvom de fleste børns
modersmål er grønlandsk, så er
uddannelsessproget efter folkeskolen typisk dansk eller engelsk.
»Positiv udvikling kan være stoppet«
I folkeskolen rapporteres det, at
omkring 84 procent af underviserne på landsplan har en læreruddannelse i 2022, men der er
betydelige variationer mellem
byer og bygder. I byerne er ca.
90 procent af underviserne uddannede, mens det i bygderne
kun er omkring 52 procent. Der
har været en svagt stigende tendens i andelen af læreruddannede fra 2017 til 2020, men seneste
indikationer antyder, at denne
positive udvikling kan være stoppet. Hvor der især i bygderne har
været et mindre fald på 4 procentpoint af andelen af læreruddannede
Asiatiske elever
En anden barriere er, at der ikke tages tilstrækkelige kulturelle hensyn, og det handler ifølge strategien også om en skærpet opmærksomhed mod de asiatiske børn.
Mere generelt skal mobning forebygges; et stort problem, der dræner
elever for energi og glæde. Samme
energi-drænende effekt har computerspil og mobiler. Ifølge IMAK er
der mange elever, som spiller hele
natten – og ikke får sovet.
Der er også positive tendenser i
strategien: At flere i dag får en uddannelse, og at der har været en
stigning i antallet af gennemførte
forløb på de videregående uddannelser. Siden 2006 er antallet steget med 99 procent – i praksis altså
en fordobling. Naalakkersuisuts
uddannelsesstrategi gør status
over nutidens problemer og skitserer fremtidens løsninger.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
