Ilannguaq Petrussen skrev for nogle uger siden om et
skræmmende møde med en pukkelhval, på sin Facebookprofil, der endte med at
blive delt vidt og bredt, blandt andet også på den meget aktive Politisk diskussionsforum-side.
- På vej til Sarfannguit (bygd nær Sisimiut, red.) sejlede
vi ind i en pukkelhval, starter Ilannguaq Petrussen sin beretning.
KVOTE
Der lader til en være en misforståelse blandt befolkningen.
Mange tror, at pukkelhvalen er fredet. Det er den ikke. Ifølge Selvstyret er
der en total kvote på 10 dyr for Vestgrønland.
Fartøjer med teknisk godkendelse til pukkelhvalfangst jvf.
betingelser i nedenstående bekendtgørelser kan fange i perioden 1. januar – 31.
december.
Grønlands kvoter for fangst af store hvaler fastsættes i
henhold til rådgivning fra Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der
har kvotebesluttende kompetence.
En syvårig blokkvote gælder i perioden 2019-2025 for
finhval, grønlandshval, pukkelhval og sildepisker i Vestgrønland samt
sildepisker i Østgrønland.
Kilde: naalakkersuisut.gl
Ilannguaq Petrussen skrev for nogle uger siden om et
skræmmende møde med en pukkelhval, på sin Facebookprofil, der endte med at
blive delt vidt og bredt, blandt andet også på den meget aktive Politisk diskussionsforum-side.
- På vej til Sarfannguit (bygd nær Sisimiut, red.) sejlede
vi ind i en pukkelhval, starter Ilannguaq Petrussen sin beretning.
- Vi endte næsten alle over bord, heldigvis landede den ene
af os i båden. Hun reddede os, skriver han om det dramatiske møde med en af
havets giganter.
Selv landede Ilannguaq først på kanten af båden, inden han
faldt i vandet. Han kæmpede for at komme op til overfladen og nåede næsten at
gå i panik, da han endelig kom op og fik luft. Selvom den fem mand store
familie, næsten var nået frem til Sarfannguit, så var de stadig langt fra land
og det var stort set umuligt, at forestille sig, at de kunne nå at svømme i
land. Til hans held var de andre i vandet iført overlevelsesdragt. Han kaldte
en af dem til sig og havde på den måde en redningsplanke.
Kvinden, der som den eneste landede i båden, havde ingen
erfaring med at sejle, så en af de andre i vandet, gjorde sit bedste for at
forklare hende, hvordan hun skulle sejle hen til dem.
- Vi nåede alle uskadt til Sisimiut, skriver Ilannguaq
Petrussen, der ikke har ønsket at medvirke i et yderligere interview, men har
givet AG lov til at bruge hans opslag fra Facebook.
Farlige dyr
Opslaget blev også delt på Politisk diskussionsforum med
teksten: “Disse møgdyr skaber næsten dagligt problemer langs kysten, kan vi nu
se. Hvad er det, vi vil med dem?”
PUKKELHVAL
Pukkelhvalen er en bardehval. Den kan blive mellem 12-15
meter lang og vejer mellem 25-30 tons. De kommer til Grønland i sommerhalvåret
for at søge føde, som består af små stimefisk og små krebsdyr kaldet krill. I
løbet af sommersæsonen indtager pukkelhvalerne en væsentlig mængde føde i det
grønlandske farvand, således at de kan opbygge deres spæklag og tage på i vægt.
Det gør dem i stand til at foretage deres sydlige vandring til kælveområderne i
løbet af det sene efterår.
Grønlands Naturinstitut gennemfører løbende undersøgelser af
pukkelhvalens adfærd og antal. Flytællinger gennemføres med jævne mellemrum og
estimerer bestandens størrelse.
Kilde: natur.gl
Her lagde mange kommentatorer ikke skjul på deres foragt for
det ellers så prægtige dyr, der tit og ofte skaber glæde for turister og
lokalbefolkning.
Flere brugte opslaget på foummet til at dele egne fortællinger
om uheldige møder med pukkelhvalen denne sommer.
- De skal bare dræbes, de er efterhånden så mange, at de nu
er skadelige.
- Der har været en ulykke udenfor Upernavik med en sejler,
der også endte i vandet, heldigvis var hjælpen nær.
- Der er uhyggeligt mange pukkelhvaler. Det er blevet
virkelig farligt, at sejle.
- Pukkelhvalerne er også et problem her i Østgrønland, når
man er ude at fiske i en lille båd eller for eksempel er på sæljagt. Både fin-
og pukkelhvaler er altid synlige nu. Det er blevet et stort problem her. Jeg
har også selv været ved at sejle ind i en hval.
Sådan lyder bare nogle få af kommentarerne. Medlem af
Inatsisartut for Naleraq, Jens Napãtôk’, er blandt andet blevet tagget i
opslaget. Han skrev et ganske kort svar, at han vil se på det. Det er ikke
lykkedes AG, at få en udtalelse fra ham, om det er lykkedes.
AG har også taget kontakt til Grønlands Naturinstituts
hvaleksperter, men det lykkedes ikke, at få svar inden deadline.
