DRÆBER OLIEN INITIATIVET?

Verden har brug for olie, og Grønland har den. Om den kan udnyttes kommercielt er endnu uafklaret. Men olieindtægter kan indfri drømmen om selvstændighed. Spørgsmålet er hvordan olieindtægterne samtidigt bliver en løftestang for samfundet og ikke blot en sovepude.

Hvert år modtager Grønland hvad der svarer til mere end 12.000 US dollars pr. indbygger i støtte fra den danske stat. Kritikerne mener, at dette såkaldte bloktilskud har bidraget til at skabet et helt folk på offentlig støtte, og at det begrænser initiativlysten og innovationsevnen i landet. Samme kritikere frygter at lettjente oliepenge blot vil forstærke denne tendens.

Det hidtil bedste resultatet af olieefterforskningen på Grønland er derfor ikke det olieholdige mudder som det skotske olieselskab Cairn Energy under stor pressebevågenhed borede op ud for den grønlandske Vestkyst i 2011. Det er i stedet den brede samfundsdebat olien har udløst om fremtidens Grønland.

Oliepenge vil utvivlsomt give os grønlændere noget at leve af. Men hvad skal vi leve for? Hvis ambitionen er, at olien skal fungere som løftestang for et bedre samfund, så må vi i Grønland diskutere, hvad det er for et samfund vi ønsker? Et olieeventyr bør ikke ende med en fortælling om en accelereret adgang til forbrugsgoder, om unge, der ikke kan se behovet for at uddanne sig eller om øgede sociale uligheder – en fortælling, der har udfoldet sig mange andre steder i verden. Ved at træffe de rette beslutninger, må vi sikre at et eventuelt olieeventyr i stedet kommer til at handle om Grønlands forvandling til et bæredygtigt samfund med en høj livskvalitet.