Camp Century

Doris vil have styr på radioaktivt materiale

- Der må aldrig igen bliver usikkerhed omkring brug af og kontrol med radioaktivt materiale her i landet, siger Siumuts Doris Jakobsen, der ønsker klarhed om Camp Century

Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen har stillet udenrigsministeren en række spørgsmål angående den såkaldte Camp Century, som USA drev under Indlandsisen i begyndelsen af 1960’erne ved hjælp af et atomkraftværk
Offentliggjort

Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen har stillet udenrigsministeren en række spørgsmål angående den såkaldte Camp Century, som USA drev under Indlandsisen i begyndelsen af 1960’erne ved hjælp af et atomkraftværk.

Doris Jakobsen ønsker klarhed over, på hvilken baggrund og under hvilke danske betingelser amerikanerne i al hemmelighed fik lov til at drive et kraftværk baseret på radioaktivt materiale under den grønlandske indlandsis.

Læs "Atomudslip på Indlandsisen"

Læs "Atomkraft i Grønland fortiet af Danmark"

- Der er desværre for megen uklarhed omkring det atomkraftværk, der blev brugt på Camp Century. Nu må vi have klarhed over, hvad der skete inde på vores indlandsis hundrede af kilometer væk fra den amerikanske base på et tidspunkt, hvor det ellers kun var Risø i Danmark, der måtte bruge radioaktivt materiale, skriver Doris Jakobsen.

- Jeg ønsker at sikre os al den viden, vi kan få, så der aldrig igen bliver usikkerhed omkring brug af og kontrol med radioaktivt materiale her i landet, forklarer hun.

Doris Jakobsen har stillet følgende spørgsmål til udenrigsministeren:

  • Ministeren bedes oplyse om, under hvilken form for dansk tilladelse USA opførte den underjordiske by 'Camp Century' cirka 250 kilometer inde på Indlandsisen øst for Thuleområdet?
  • Ministeren bedes oplyse, om Danmark godkendte opstilling og brug af et atomkraftværk under Indlandsisen i forbindelse med Camp Century?
  • Ministeren bedes oplyse om, hvilket tilsyn Danmark foretog i forbindelse med opstilling, drift og afvikling af det atomkraftværk, som USA brugte til opvarmningen af Camp Century?
  • Ministeren bedes oplyse om, hvilken kontrol af området hvor Camp Century og det dertilhørende atomkraftværk var placeret, Danmark efterfølgende har foretaget?
Powered by Labrador CMS