kvinder i politik

Doris: Mere fokus på familiepolitik i Grønland

Grønland må have en bedre familiepolitik. Derfor skal det være attraktivt for kvinder at blive ledere og politikere

Doris Jakobsen og samlever Ejvind Jensen deltog 100 års jubilæumsfestlighederne for indførslen kvindernes og tjenestefolkenes stemmeret
Offentliggjort

Kvindernes stemmeret blev officielt fejret torsdag og fredag i stor stil i København. Folketinget fejrede 100 års jubilæumsdag for kvindernes stemmeret, hvor kongehuset med dronning Margrethe og kronprinseparret, regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt, og flere ministre, folketingsmedlemmer samt højesteretsdommere deltog i de officielle festligheder, som blev holdt i Tivolis Congres Center og Landstingssalen samt Rigsdagsgården ved Christiansborg.
Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen, som deltog ved festlighederne med sin forlovede Ejvind Jensen, vil arbejde for bedre arbejdsvilkår for kvinderne i Grønland. Da politikeren for fire år siden besluttede at stille op som kandidat til folketingsvalget, fik hun kritik:

– En kvindelig vælger kritiserede min opstilling: Pas dine børn i stedet for at blive folketingsmedlem, sagde hun til mig. Jeg mener, at synet på kvindernes rolle i Grønland må fornys. Vi kvinder må kunne arbejde ligesom mænd uden at skulle forsvare det. Mænd skal ikke forsvare deres arbejde, når de er blevet fædre, siger Doris Jakobsen

Doris Jakobsen mener, at det er på tide at indføre nytænkning i forhold til kvinder og jobs i Grønland.

– Der er flere veluddannede grønlandske kvinder end mænd, alligevel er de fleste lederposter besat af mænd, blandt andet fordi kvinder kan have barselsorlov foran sig, påpeger Doris Jakobsen efter festlighederne.

Norsk model
– Vi må se på den norske model, hvor samfundet er meget fleksibel indstillet i forhold til kvindelig arbejdskraft, siger Doris Jakobsen.
En enlig kvinde kan arbejde hjemmefra, hvis hendes barn bliver syg. Men hun kan også vælge at tilkalde en babysitter på arbejdspladsens regning, og selv tage på arbejde. Derfor er det blevet mere attraktivt at være leder eller politiker i Norge som kvinde, fortæller Doris Jakobsen.

– Der er blevet flere kvindelige ledere i Norge. Det er blevet mere attraktivt for kvinder at være politikere, da man også kan vælge at tage sit barn med på en tjenesterejse. Vi må tænke nyt i Grønland og eventuelt se på den norske model, foreslår Doris Jakobsen.

Under festlighederne deltog formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen, Siumut også.

I Grønland fik kvinderne stemmeret i 1948.

Powered by Labrador CMS