POLITI
Døgnrapport: To personer taget for spritkørsel
Grønlands Politi melder om travlhed natten til lørdag.
Foto: Leiff Josefsen
Forskellige former for gadeuorden på kysten og i Nuuk har natten til lørdag givet travlhed hos Grønlands Politi.
Det fortæller vagtchef Aputsiaq Hansen til Sermitsiaq.
Derudover har politiet det forgangne døgn også noteret to sager om spirituskørsel.
En kvinde blev således stoppet i Nanortalik fredag eftermiddag kl. 14.17 på grund af mistanke om spirituskørsel.
Kvinden blæste alkometeret op over det tilladte, hvorfor hun blev anholdt og kørt til sygehuset for at få taget en blodprøve, der skal klarlægge promillen.
Tidligt lørdag morgen kl. 05.49 fik politiet endnu en anmeldelse om spirituskørsel, denne gang i Ilulissat.
Politiet bragte køretøjet til standsning, og også i dette tilfælde målte alkometeret en ulovlig promille hos føreren.
Her var der tale om en mand i 30'erne, der også måtte en tur omkring sygehuset for at få taget en blodprøve.