Døgnrapport: To anmeldelser om isbjørne

To anmeldelser om isbjørne nær beboede områder er det seneste døgn tikket ind hos politiet.

Politi
Offentliggjort

Den første anmeldelse kom tirsdag aften kl. 20.52 fra bygden Ukkusissat nær Uummannaq.

En isbjørn var blevet spottet i nærheden af bygden, fortæller vagtchef Jeppe Andsager til Sermitsiaq. Vagtchefen har dog ikke yderligere oplysninger om bjørnens videre færd.

Onsdag morgen kl. 06.00 er isbjørneanmeldelse nummer to tikket ind fra Kulusuk.

Her har en kommunefoged været ude og skræmme bjørnen væk fra området, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS