Døgnrapport: Mand overfaldet af en gruppe - vidner søges

Grønlands Politi søger øjenvidner efter en mand er blevet overfaldet af en gruppe mennesker ved den centrale tandklinik i Nuuk natten til lørdag.

Grønlands Politi
Offentliggjort

Grønlands Politi efterforsker et overfald der er sket i Nuuk natten til lørdag. Anmeldelsen er tikket ind hos politiet klokken 02.32 natten til lørdag den 25. januar.

- En mand er blevet overfaldet af ukendt antal gerningsmænd ved tandklinikken i Nuuk, i en sti på vej mod adressen Tuapannguit. Overfaldet er sket fra omkring klokken 02.00 til 02.32, hvor overfaldet er anmeldt, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Jørgen Madsen til Sermitsiaq.

Politiet søger vidner

Offeret er blevet tilset af læge efterfølgende.

- Vi efterforsker sagen videre. Vi har på nuværende tidspunkt ingen beskrivelse af den gruppe mennesker, der står bag overfaldet. Vi er interesseret i borgere, der kunne have set noget i området på det nævnte tidsrum, siger Jørgen Madsen.

Borgere, der kan have kendskab til overfaldet bedes kontakte politiet på 70 14 48.

Powered by Labrador CMS