Døgnrapport: Fører af bil flygtet fra færdselsuheld
En personbil er kørt galt i en vej i Qinngorput natten til fredag. Patruljevogn af Grønlands Politi konstaterede, at føreren af bilen var flygtet fra stedet. Føreren af bilen er nu fundet, og er blevet undersøgt i skadestuen, melder vagtchefen.
Leiff Josefsen
En patruljevogn af Grønlands Politi er rykket ud til et færdselsuheld i Nuuk-bydelen Qinngorput natten til fredag den 26. juli. Ingen andre biler er involveret i uheldet.
På stedet kunne politibetjentene konstatere, at føreren af bilen var flygtet, og at passageren stadig lå i bilen:
- Vi fik anmeldelsen klokken 03.58 i nat. Patruljen fik truffet passageren, der stadig var i bilen, mens føreren var flygtet fra stedet. Men vi har nu fundet føreren, og begge involverede i færdselsuheldet har været på skadestuen og blevet undersøgt, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Jørgen Madsen til Sermitsiaq.
Vagtchefen oplyser, at sagen kører endnu, og at der er taget blodprøver af føreren af bilen for at undersøge, om vedkommende har ført bilen i alkoholpåvirket tilstand.