Dødsfald efterforskes i Aasiaat

En mindreårig er fundet død i Aasiaat. Grønlands Politi bekræfter, at politiet i Aasiaat efterforsker sagen.

Offentliggjort

Et dødsfald, der involverer en person under 18 år efterforskes af politiet i Aasiaat.

Det oplyser vagtchef Brian Thomsen overfor Sermitsiaq.AG.

- Jeg kan bekræfte, at der pågår en efterforskning af et dødsfald af en mindreårig, siger Brian Thomsen.

Ifølge Sermitsiaq.AG´s oplysninger blev liget fundet fredag morgen, men det vil politiet hverken be -eller afkræfte.

Grønlands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om dødsårsagen.

Powered by Labrador CMS