Dobbeltmoralsk
Socialrådgivere på efteruddannelse må studere efter arbejdstid og i fritiden uden udsigt til at få betalte studiedage til de mest krævende opgaver.

– Politikerne opfordrer os til at dygtiggøre os og opkvalificere os, men når vi endelig gør det, møder vi ingen forståelse for vores behov for f.eks. studiedage, hvis vi skal gennemføre studierne tilfredsstillende.
Det siger Karen D. Jensen og Dina Dorph. De startede i august på diplomuddannelsen i ledelse og familierådgivning, udbudt af kursusafdelingen på Institut for administration og social forhold på Ilisimatusarfik. Uddannelsen gennemføres som et forsøg, og er betalt af departementet for familie og sundhed.
19 socialrådgivere er gået i gang med diplomuddannelsen, som skal gøre dem til bachelorer. Studiet er beregnet som et helt årsværk, det vil sige, at det er lige så omfattende som et fuldtidsarbejde, men skal gennemføres i løbet af to år.
– Diplomuddannelsen er tilrettelagt til at foregå indenfor rammerne i det daglige arbejde, skriver socialdirektør Vibeke Møller Jensen i et svar til de syv socialrådgivere fra Nuup Kommunea, som er i gang med diplomuddannelsen.
Men det er ikke korrekt, fastslår afdelingsleder for kursusafdelingen under Institut for administration og sociale forhold på Ilisimatusarfik, Marie S. Pedersen.
– Det er et stort problem for mange af de studerende, at de ikke får den nødvendige tid til studierne fra deres arbejdsgivere. Studier, læsning og forberedelse foregår udenfor arbejdstid og i weekenderne, og de timer skal betragtes som arbejdstid, der skal afspadseres, men det er der ingen forståelse for hos mange arbejdsgivere, siger Marie S. Pedersen.
–En socialrådgivers arbejde er i forvejen meget krævende og kan være meget belastende på grund af, at det er mennesker med sociale problemer vi har med at gøre. Et krav om et antal studiedage i løbet af uddannelsen er ikke et stort krav, men arbejdsgiverne møder os med begrundelser som ”ingen muligheder indenfor personalepolitikken” og ”andre på videreuddannelse får heller ikke læsedage”, siger Sara Abelsen. Men det er for nemt at bruge for eksempel personalepolitikken som begrænsning, mener hun.
– Det er helt tydeligt at de kommunale personalepolitikker ikke harmonerer med de landspolitiske intentioner om mere efteruddannelse, men man kan til enhver tid lave dem om og tilpasse dem til nye tider, det er et spørgsmål om vilje, siger Sara Abelsen.