Digitaliseringsstyrelsen opruster med ny afdeling

Digitaliseringsstyrelsen opruster inden for cybersikkerhed med oprettelsen af en ny afdeling, hvor man netop nu søger to fuldmægtige.

Offentliggjort

Det er ikke kun Telestyrelsen, der har sat fokus på den digitale sikkerhed. Af et jobopslag fra Digitaliseringsstyrelsen fremgår det, at man har oprettet en ny afdeling, der har til opgave at højne viden inden for cyber- og informationssikkerhed i Grønland.

- Afdelingen er normeret til fire ansatte inklusiv afdelingschefen, fremgår det af stillingsopslaget, hvor der er ansøgningsfrist den 17. marts.

Sikkerhedsbevidsthed

- Som AC-fuldmægtig vil du spille en central rolle i at styrke sikkerhedsbevidstheden i Grønland, oplyses det.

Læs om jobbet: Se stillingsopslaget

Afdelingen for cyber- og informationssikkerhed har det overordnede ansvar for den tværgående indsats i forhold til at bistå grønlandske myndigheder, virksomheder og borgere med råd og vejledning om, hvordan cyber- og informationssikkerheden kan forbedres.

Powered by Labrador CMS