Det vigtigste kongebesøg

Kong Frederiks morfar talte om »forfærdende forhold«, da han besøgte Grønland, og det fik – sammen med pressereportagerne – en vis betydning for sundhedsindsatsen i landet.

Pressen følger også i hælene på kongeparret i dag under besøg.
Offentliggjort

I juli 1952 ventede der læsere af Atuagagdliutit en usædvanlig oplevelse. Ombord på kongeskibet Dannebrog, der lå for kaj i Qeqertarsuaq, havde avisens redaktør fået foretræde for Kong Frederik og Dronning Ingrid – den nuværende Kong Frederiks bedsteforældre. Parret sad i den luftige rygesalon med døren på vid gab ud til dækket, og redaktøren var tydeligvis benovet over situationen. Den solbeskinnede dag blev der nemlig ikke kun skrevet dansk, men også grønlandsk pressehistorie.

- Det er første gang, at Deres Majestæter Kongen og Dronningen har givet tilladelse til, at direkte udtalelser må anvendes i interview-form, og det er således første gang, et blad ser sig i stand til at gengive en samtale med Deres Majestæter, oplyste Atuagagdliutits redaktør i sin artikel.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

I juli 1952 ventede der læsere af Atuagagdliutit en usædvanlig oplevelse. Ombord på kongeskibet Dannebrog, der lå for kaj i Qeqertarsuaq, havde avisens redaktør fået foretræde for Kong Frederik og Dronning Ingrid – den nuværende Kong Frederiks bedsteforældre. Parret sad i den luftige rygesalon med døren på vid gab ud til dækket, og redaktøren var tydeligvis benovet over situationen. Den solbeskinnede dag blev der nemlig ikke kun skrevet dansk, men også grønlandsk pressehistorie.

- Det er første gang, at Deres Majestæter Kongen og Dronningen har givet tilladelse til, at direkte udtalelser må anvendes i interview-form, og det er således første gang, et blad ser sig i stand til at gengive en samtale med Deres Majestæter, oplyste Atuagagdliutits redaktør i sin artikel.

- Da Dannebrog sejlede gennem Vaigat-strædet, og vi så de vidunderligt farver, de imponerende fjelde og de ejendommelige isbjerge, blev jeg grebet af en følelse af stolthed over, at alt dette er dansk, udtalte kongen, som dog også havde registreret, at der var noget helt galt i Grønland:

- Sygehusforholdene er, når man ser bort fra enkelte undtagelser, forfærdende og uforsvarlige, sagde kongen med tilføjelsen: - På dette område bør der gøres noget, men det er de rette vedkommende sikkert klar over.

Dronning Ingrids Hospital

I 1952 fulgte et dansk pressekorps majestæterne til Grønland – som det også er tilfældet i dag. De rapporterede hjem om, hvad de oplevede, og det var ikke kun idylliske bopladser, de grønlandske smil og landskabet, der blev omtalt i reportagerne. Det var også sociale elendigheder, kummerlige boliger og den kritisable sundhedsbehandling. Og på den måde – og måske også hjulpet lidt på vej af kongens udtalelser om de »forfærdende forhold« - endte kongebesøget med at få indflydelse på meningsdannelsen i Danmark og dermed også på beslutningerne.

I en ph.d.-afhandling af tidligere journalist på KNR, Naimah Hussain, strejfes den pointe.

- Navnlig kongebesøget i 1952 fik afgørende betydning for det efterspil, der kom, da den danske offentlighed blev opmærksom på problemerne i Grønland, citerer Hussain, som refererer fra en specifik artikel af tidligere redaktør på AG, Jørgen Felbo fra 1956.

Særligt blev der sat turbo på tuberkulose-behandlingen. Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet i 1954 med plads til 256 patienter, der var vaccinationsprogrammer, og fra 1955 begyndte tuberkuloseskibet Misigssût at sejle på kysten. I 1953 var levealderen kun 39 år, men den steg i de kommende årtier markant. Blandt andet fordi der også blev iværksat G-60-planerne: Der blev bygget sundere boliger, levestandarden blev løftet.

Det var dog ikke kun kongebesøget i 1952, som fik selvransagelsen til at brede sig i Danmark. Der var også en del andre faktorer. Allerede i 1946 rejste en dansk pressedelegation til Grønland og rapporterede om kritisable forhold. Og tilmed fra FN´s side blev der holdt kritisk øje med, hvordan Danmark forvaltede sit ansvar. 1950´erne og 60´erne var en opbrudstid, hvor mange ting var nødt til at blive reformeret. Ikke alle forandringerne var til det bedre, men det er en anden historie.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS