- Det var voldsomt for børn at blive sendt til Danmark

Sidste uge efterlyste forskeren Anne Kirstine Hermann mennesker, der har oplevet konsekvenserne af 50erne og 60ernes reformpolitik på egen krop. Det gælder både daniseringen og flytningen fra bygder til byer.

Og hun har allerede fået en del henvendelser. Lige nu er hun igang med at kontakte de pågældende for at aftale tidspunkter for interviews med dem.

Børn oplevede det som overgreb
Hun har dog et første indtryk af, hvad nogle af de pågældende har været udsat for. En del af dem er blevet sendt til Danmark for at gå i skole der.

- Det har ofte været voldsomt for de børn, der blev sendt afsted helt alene, siger Anne Kirstine Hermann til Sermitsiaq.AG.

Ofte blev de nemlig sendt afsted allerede før de var teenager, og det var langt fra altid de mødte den store forståelse, når de nåede frem:

- Nogen fortæller, at de ikke måtte have kontakt til deres forældre. De var alene og ensomme i en fremmed kultur. Ofte oplevede de at blive drillet, forklarer Anne Kirstine Hermann.

Det var typisk de børn, der klarede sig godt i skolen, der fik et tilbud om skolegang i Danmark. I hendes forskning vil Anne Kirstine Hermann forsøge at afdække, hvor meget tilskyndelse, der fulgte med dette tilbud.

- Formelt set var det frivilligt, at sende børnene til Danmark. Men mange følte at de ikke havde noget valg, hvis deres børn skulle have en god uddannelse.

- For nogle af børnene selv har det føltes som tvang og som et overgreb. Flere bærer stadig rundt på følgerne af det den dag i dag.

LÆS OGSÅ: Forsker graver i Danmarks overgreb i Grønland

Fraflytning fra bygderne
Når Anne Kirstine Hermann i forbindelse med sin forskning taler om overgreb, så mener hun det kulturelle overgreb, der består i, at man ikke har mulighed for at leve sin kultur og dyrke sit sprog.

Til det billede hører også, at der fra dansk side ofte blev set ned på den grønlandske kultur.

- Flere fortæller om forskelsbehandlingen. Om fornemmelsen af at være andenrangsborgere. De fortællinger stemmer godt overens med nogle af de omtaler af grønlændere, som jeg har fundet i arkiverne.

Hendes mål er at optage fortællingerne fra de mennesker, der har oplevet sådanne overgreb, så historierne kan blive bevaret for eftertiden.

Præger nutiden
I den forbindelse leder hun også efter mennesker, der har oplevet at blive flyttet fra deres bosted mod deres vilje. Helt konkret efterlyser hun fortsat fortællinger fra bygderne omkring Sisimiut og Aasiaat, hvor folk blandt andet blev flyttet til Niaqornaarsuk.

Både daniseringen og fraflytningen af bygderne udsprang af Grønlandskommissionens betænkning fra 1950. Målet var en omfattende modernisering af det grønlandske samfund, hvor uddannelsesniveauet skulle hæves og folk skulle samles i byerne, som skulle blive baser for et havgående fiskeri.

- Det er ikke alene fra dansk side, man har bakket op om denne ‘fordanskning’ og de øvrige reformer. Dele af den grønlandske elite bakkede også op. Men det gik ud over de mindre veluddannede og folk fra de mindre bosteder. Det skabte en splittelse i samfundet, som trækker spor frem til nutiden, siger Anne Kirstine Hermann.

Netop derfor mener hun, at det er vigtigt både for Grønland og for Danmark at få kastet lys over den tid.

- I hvor høj grad, den grønlandske elite har præget disse reformer, bliver en del af det, som jeg skal undersøge.

Det er en kendsgerning at toneangivende medlemmer af landsrådene bakkede op om det omfattende reformprogram.

- Man kan i høj grad sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt landsrådene repræsenterede befolkningen frem til 1950, hvor reformerne jo blev påbegyndt. For de var ikke valgt direkte af befolkningen før 1951.

Du kan kontakte Anne Kirstine Hermann på +45 27 59 19 10 og på e-mailadressen ahermann@ruc.dk.