Det var en stor fejl at kopiere Danmark

Qeqqata Kommunia har under deres seneste møde den 31. oktober behandlet underskriftsindsamlinger for opdeling af Qeqqata Kommunia.

Senest er der foretaget underskriftsindsamlinger i Sisimiut, hvor 992 borgerne har tilkendegivet, at de vil løsrives af Maniitsoq.

- Min personlig holdning er, at det var en stor fejl at sammenlægge kommunerne tilbage i 2009. Man har bare efterlignet Danmark, uden at tage hensyn til forhold i Grønland. Her i landet kan vi ikke bare lige tage en bil og køre til den næste by, som i Danmark. Det ville være bedst at tage udgangspunkt i grønlandske forhold før man træffer beslutninger, siger Marianne Olsen, der står bag underskriftsindsamlingen i Sisimiut.

Hendrik Stach fra Maniitsoq er også enig i med Marianne Olsens kritik af sammenlægningen.

- Jeg er enig med Marianne Olsen i, at man i 2009 bare kopierede kommunesammenlægningerne i Danmark, hvor vores opgave for kommunesammenlægningen blev, at vi bare skulle sætte os ned, og finde andre byer, som vi kunne samarbejde med, lyder det fra Hendrik Stach i Maniitsoq, og forklarer at Maniitsoq i samme periode for kommunesammenlægningen har oplevet at få flyttet jobs fra byen.

- PolarOil og medarbejdere blev flyttet til Sisimiut til stor fornærmelse for byens borgere, og planerne om jobs i Maniitsoq blev ikke skabt, siger Hendrik Stach.

Har det ikke godt med negativitet

Marianne Olsen vil gerne understrege, at underskriftsindsamlingen ikke handler om, at de er kritiske overfor borgerne i Maniitsoq eller Qeqqata Kommunias service, men at det handler om negativiteten under kommunalbestyrelsesmøderne, der er rettet mod Sisimiut fra Maniitsoq, som er årsagen.

- Lad os tage kommunalbestyrelsens fælles beslutning om, at der skal laves en skilift i Sisimiut, som var årsagen til at jeg reagerer med en underskriftsindsamling. Et halvt år efter kommunalbestyrelsens beslutning blev taget, kom der en kritik fra Maniitsoq, hvor det blev sagt ”lad vær med at bygge en legeplads i Sisimiut og byg i stedet hellere en alderdomshjem i Maniitsoq”, hvor der sættes spørgsmålstegn ved investeringerne med negative bemærkninger som, ”har vi nu råd til det?”, siger Marianne Olsen, der som borger blev træt af, at Sisimiut får skylden for alle problemerne og klager over, at der ikke afsættes midler nok til Maniitsoq.

- Vi er ikke sure på Maniitsoq borgerne, men hvis der skal være et godt samarbejde, så burde dialogen være bedre. Negativiteten i kommunalbestyrelsen bliver kun værre, og da samarbejdet ikke bliver bedre, satte vi en underskriftindsamling i gang, siger Marianne Olsen. 

Nu lyttes der til borgerne

Hendrik Stach der har holdt borgermøder om samarbejdet i Qeqqata Kommunia for borgere i Maniitsoq i 2023 fik 1.065 borgere i Maniitsoq til at skrive under på et ønske om løsrivelse af Maniitsoq fra Qeqqata Kommunia, mod 14 personer, der var imod opdeling af kommunen.

- Det er en generel stemning i byen, at borgerne klagede over service fra Qeqqata Kommunia. Borgerne har det ikke godt med kommunens service, og de føler at kommunen er ligeglad med deres henvendelser. Borgerne føler også, at de ikke har medbestemmelse og at der mangler inddragelse. Utilfredsheden handler også om, at Maniitsoq tilsidesættes i forhold til Sisimiut, lyder det fra Hendrik Stach, der er glad for at kommunalbestyrelsen atter igen har drøftet opdeling af Qeqqata Kommunia, efter seneste underskriftsindsamling i Sisimiut.

Maniitsoq borgernes underskriftsindsamling sidste år endte med, at kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia i september 2023 besluttede sig for at vente med Naalakkersuisuts evaluering af den kommunale struktur, herunder borgernes tilfredshed med den kommunale service og nærdemokrati.

- Det er tilfredsstillende at kommunalbestyrelsen nu har drøftet det, og det er godt at borgere i Sisimiut også drøfter opdeling af kommunen, for nu bliver der lyttet til borgerne i Maniitsoq, lyder det fra Hendrik Stach.

Lige utilfredse og tilfredse borgere

Naalakkersuisoq for Indenringsanliggender, Jess Svane (S) præsenterede evaluering af den kommunale struktur med en tilfredshedsundersøgelse blandt borgerne og hvordan de oplever kommunens borgerservice og nærdemokrati.

”På landsplan er tilfredsheden og utilfredsheden næsten lige for delt blandt borgerne. Kommuneqarfik Sermersooq adskiller sig dog markant ved at have dobbelt så mange tilfredse borgere som utilfredse, hvilket løfter det nationale gennemsnit. Kommuneqarfik Sermersooq er den eneste kommune, hvor tilfredsheden er højere end utilfredsheden.”, lyder det fra tilfredshedsundersøgelsen, hvor Qeqqata Kommnia også oplever lignende.

”I Qeqqata Kommunia er tilfredsheden næsten lig med utilfredsheden, mens de øvrige kommuner har en overvægt af utilfredse borgere. Det er ikke helt klart, hvad borgerne har lagt vægt på i deres vurdering af kommunerne. Når vi ser nærmere på de forskellige kommunale serviceområder, bliver det tydeligt, at hver kommune har både stærke og svage sider, nogle områder fungerer godt, mens andre stadig har behov for forbedring.

I Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia er der flere borgere som udtrykker tilfredshed med den service, de modtager på deres bosted, end der er borgere, der er utilfredse.”

Den nye kommunalbestyrelse skal tage sagen op igen

Jess Svane oplyste under den politiske koordinationsgruppe møde mellem naalakkersuisut og kommunerne, at der skal være et ordinært kommunalvalg i april 2025, som skal afholdes på sædvanlig vis og i den kommunale opdeling som vi kender det i dag, og at der skal laves en undersøgelse om økonomiske og administrative konsekvenser for opdeling af storkommuner.

Fra Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelses mødereferat fremgår det, at administrationen har vurderet, at sagen om opdeling af Qeqqata Kommunia bør behandles af de kommende nye kommunalbestyrelsesmedlemmer efter valget i april 2025, herunder om der skal afholdes en folkeafstemning.