Qeqqata Kommunia har under deres seneste møde den 31. oktober behandlet
underskriftsindsamlinger for opdeling af Qeqqata Kommunia.
Senest er der foretaget
underskriftsindsamlinger i Sisimiut, hvor 992 borgerne har tilkendegivet, at de
vil løsrives af Maniitsoq.
Qeqqata Kommunia har under deres seneste møde den 31. oktober behandlet
underskriftsindsamlinger for opdeling af Qeqqata Kommunia.
Senest er der foretaget
underskriftsindsamlinger i Sisimiut, hvor 992 borgerne har tilkendegivet, at de
vil løsrives af Maniitsoq.
- Min
personlig holdning er, at det var en stor fejl at sammenlægge kommunerne tilbage
i 2009. Man har bare efterlignet Danmark, uden at tage hensyn til forhold i
Grønland. Her i landet kan vi ikke bare lige tage en bil og køre til den næste
by, som i Danmark. Det ville være bedst at tage udgangspunkt i grønlandske
forhold før man træffer beslutninger, siger Marianne Olsen, der står bag
underskriftsindsamlingen i Sisimiut.
Hendrik Stach fra
Maniitsoq er også enig i med Marianne Olsens kritik af sammenlægningen.
- Jeg
er enig med Marianne Olsen i, at man i 2009 bare kopierede kommunesammenlægningerne
i Danmark, hvor vores opgave for kommunesammenlægningen blev, at vi bare skulle
sætte os ned, og finde andre byer, som vi kunne samarbejde med, lyder det fra
Hendrik Stach i Maniitsoq, og forklarer at Maniitsoq i
samme periode for kommunesammenlægningen har oplevet at få flyttet jobs fra
byen.
- PolarOil og medarbejdere blev flyttet til Sisimiut til stor fornærmelse for
byens borgere, og planerne om jobs i Maniitsoq blev ikke skabt, siger Hendrik
Stach.
Har det ikke
godt med negativitet
Marianne Olsen vil
gerne understrege, at underskriftsindsamlingen ikke handler om, at de er
kritiske overfor borgerne i Maniitsoq eller Qeqqata Kommunias service, men at
det handler om negativiteten under kommunalbestyrelsesmøderne, der er rettet
mod Sisimiut fra Maniitsoq, som er årsagen.
- Lad
os tage kommunalbestyrelsens fælles beslutning om, at der skal laves en skilift
i Sisimiut, som var årsagen til at jeg reagerer med en underskriftsindsamling.
Et halvt år efter kommunalbestyrelsens beslutning blev taget, kom der en kritik
fra Maniitsoq, hvor det blev sagt ”lad vær med at bygge en legeplads i Sisimiut
og byg i stedet hellere en alderdomshjem i Maniitsoq”, hvor der sættes spørgsmålstegn
ved investeringerne med negative bemærkninger som, ”har vi nu råd til det?”,
siger Marianne Olsen, der som borger blev træt af, at Sisimiut får skylden for
alle problemerne og klager over, at der ikke afsættes midler nok til Maniitsoq.
- Vi er ikke sure
på Maniitsoq borgerne, men hvis der skal være et godt samarbejde, så burde
dialogen være bedre. Negativiteten i kommunalbestyrelsen bliver kun værre, og
da samarbejdet ikke bliver bedre, satte vi en underskriftindsamling i gang,
siger Marianne Olsen.
Nu lyttes der
til borgerne
Hendrik Stach der
har holdt borgermøder om samarbejdet i Qeqqata Kommunia for borgere i Maniitsoq
i 2023 fik 1.065 borgere i Maniitsoq til at skrive under på et ønske om løsrivelse
af Maniitsoq fra Qeqqata Kommunia, mod 14 personer, der var imod opdeling af
kommunen.
- Det
er en generel stemning i byen, at borgerne klagede over service fra Qeqqata
Kommunia. Borgerne har det ikke godt med kommunens service, og de føler at
kommunen er ligeglad med deres henvendelser. Borgerne føler også, at de ikke
har medbestemmelse og at der mangler inddragelse. Utilfredsheden handler også
om, at Maniitsoq tilsidesættes i forhold til Sisimiut, lyder det fra Hendrik
Stach, der er glad for at kommunalbestyrelsen atter igen har drøftet opdeling
af Qeqqata Kommunia, efter seneste underskriftsindsamling i Sisimiut.
Maniitsoq
borgernes underskriftsindsamling sidste år endte med, at kommunalbestyrelsen i
Qeqqata Kommunia i september 2023 besluttede sig for at vente med
Naalakkersuisuts evaluering af den kommunale struktur, herunder borgernes
tilfredshed med den kommunale service og nærdemokrati.
- Det
er tilfredsstillende at kommunalbestyrelsen nu har drøftet det, og det er godt
at borgere i Sisimiut også drøfter opdeling af kommunen, for nu bliver der
lyttet til borgerne i Maniitsoq, lyder det fra Hendrik Stach.
Lige
utilfredse og tilfredse borgere
Naalakkersuisoq
for Indenringsanliggender, Jess Svane (S) præsenterede evaluering af den
kommunale struktur med en tilfredshedsundersøgelse blandt borgerne og hvordan
de oplever kommunens borgerservice og nærdemokrati.
”På landsplan er
tilfredsheden og utilfredsheden næsten lige for delt blandt borgerne.
Kommuneqarfik Sermersooq adskiller sig dog markant ved at have dobbelt så mange
tilfredse borgere som utilfredse, hvilket løfter det nationale gennemsnit.
Kommuneqarfik Sermersooq er den eneste kommune, hvor tilfredsheden er højere
end utilfredsheden.”, lyder det fra tilfredshedsundersøgelsen, hvor Qeqqata
Kommnia også oplever lignende.
”I Qeqqata
Kommunia er tilfredsheden næsten lig med utilfredsheden, mens de øvrige
kommuner har en overvægt af utilfredse borgere. Det er ikke helt klart, hvad
borgerne har lagt vægt på i deres vurdering af kommunerne. Når vi ser nærmere
på de forskellige kommunale serviceområder, bliver det tydeligt, at hver
kommune har både stærke og svage sider, nogle områder fungerer godt, mens andre
stadig har behov for forbedring.
I Kommuneqarfik
Sermersooq og Qeqqata Kommunia er der flere borgere som udtrykker tilfredshed
med den service, de modtager på deres bosted, end der er borgere, der er
utilfredse.”
Den nye
kommunalbestyrelse skal tage sagen op igen
Jess Svane
oplyste under den politiske koordinationsgruppe møde mellem naalakkersuisut og
kommunerne, at der skal være et ordinært kommunalvalg i april 2025, som skal afholdes
på sædvanlig vis og i den kommunale opdeling som vi kender det i dag, og at der
skal laves en undersøgelse om økonomiske og administrative konsekvenser for
opdeling af storkommuner.
Fra Qeqqata
Kommunias kommunalbestyrelses mødereferat fremgår det, at administrationen har vurderet,
at sagen om opdeling af Qeqqata Kommunia bør behandles af de kommende nye
kommunalbestyrelsesmedlemmer efter valget i april 2025, herunder om der skal
afholdes en folkeafstemning.