Det skal det nye Inatsisartut til mødet i dag
Det nye Inatsisartut er indkaldt til en konstituerende samling i dag mandag den 7. april, hvor også den nye Naalakkersuisut skal vedtages.
Nye og velkendte ansigter vil fylde Inatsisartuts gange og mødesal i dag mandag. Inatsisartut mødes til konstituering mandag, efter seneste valg til Inatsisartut.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Nu kan de nye Inatsisartut komme i arbejdstøjet for første gang siden valg til Inatsisartut den 11. marts.
De nye
Inatsisartutmedlemmer er mandag den 7. april indkaldt til en konstituerende samling klokken 11.30.
Her forventes de
nye Naalakkersuisut, der tæller 10, at blive godkendt af Inatsisartut.
Jens-Frederik Nielsen kunne fredag den 28. marts præsentere den nye, brede koalition,
der danner D, S, A og IA og som har 75 procent af vælgernes opbakning ved Inatsisartutvalget
den 11. marts.
Dagens program
for Inatsisartut starter for Inatsisartut ved Hans Egedes Hus, hvor der vil
være en procession til Annaassisitta Oqaluffia traditionen tro.
Klokken 10.00 er
der gudstjeneste.
Herefter vil det
nyvalgte Inatsisartut gå i procession fra kirken til Inatsisartut og med en
efterfølgende fotosession på trappen foran Inatsisartut.
Udvalg, formand
og Naalakkersuisut
Selve mødet i Inatsisartut
starter klokken 11.30. Her skal Inatsisartut komme med deres forslag til formand
for Inatsisartut, hvor også formandskabet i Inatsisartut skal vedtages.
Udover præsentation
og godkendelse af Naalakkersuisut skal der også udvælges midlertidige medlemmer
af udvalg for valgsprøvelse, hvorefter medlemmer af Inatsisartuts udvalg også
kommer på plads.