Onsdag morgen vågnede Grønland op til en ændret politisk
virkelighed.
Det liberale parti, Demokraatit, blev det ultimativt største parti
og fik 10 mandater ind i Inatsisartut. Mange nye ansigter er kommet ind, mens
det tidligere Naalakkersuisut gik markant tilbage. Inuit Ataqatigiit er gået
fra 12 til 7, mens Siumut er gået fra 10 til 4 mandater. Naleraq har fordoblet
sit mandattal fra 4 til nu 8 mandater, mens Atassut beholdt sine 2 mandater.
Onsdag morgen vågnede Grønland op til en ændret politisk
virkelighed.
Det liberale parti, Demokraatit, blev det ultimativt største parti
og fik 10 mandater ind i Inatsisartut. Mange nye ansigter er kommet ind, mens
det tidligere Naalakkersuisut gik markant tilbage. Inuit Ataqatigiit er gået
fra 12 til 7, mens Siumut er gået fra 10 til 4 mandater. Naleraq har fordoblet
sit mandattal fra 4 til nu 8 mandater, mens Atassut beholdt sine 2 mandater.
Med Demokraatit ved magten har det private erhvervsliv vundet
valget.
Ved forårssamlingen sidste år kom nogle af landets love,
der handler om erhvervslivet på dagsorden. Fiskeriloven, der ville ændre hele
fiskerierhvervet, og råstofloven, der ville ændre småskalaaktørernes vilkår
blev vedtaget. Turismeloven kom også i høring og
mødte stor modstand fra især de udenlandske aktører. Den blev vedtaget ved
efterårssamlingen med få ændringer.
De nye love har det til fælles, at størsteparten af ejerne
skal være forankret i landet.
Indehaverne af en udnyttelsestilladelse til minedrift skal
være registreret som et aktieselskab med hjemsted i Grønland, og turismeloven
kræver, at 2/3 af ejerne skal
have hjemsted i Grønland.
Den nye fiskerilov kræver fem års bopælskrav og 100 procent
grønlandsk ejerskab, samt kvoteloft i det udenskærs fiskeri. Den ramte især
Grønlands største private fiskeriselskab Polar Seafood, der må sælge kvoter for
at tilpasse sig loven. Polar Seafood indbragte i 2022 landskassen 445 millioner
kroner.
Lovene er bekymrende, da de begrænser erhvervslivets
muligheder og lysten til at investere i landet. Samtlige oppositionspartier
gjorde også alt for at udsætte vedtagelsen af fiskeriloven, og krævede, at der
i det mindste skulle laves konsekvensberegninger, og undersøgelser på, hvad det ville betyde for
erhvervet. Men de talte for døve øren, og det har nu kostet det tidligere Naalakkersuisut dyrt.
Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen har tidligere udtalt
til Sermitsiaq, at han frygter, at Grønland vil
blive økonomisk trængt som i 1980’erne, fordi erhvervslivet og kapitalen med de
nye love vil blive begrænset. Han opfordrer i stedet til, at vi skal agere
internationalt og forholde os til de internationale dynamikker, når det handler
om turisme, råstoffer, fiskeri
og finansmarkeder. Det samme mener Demokraatit.
Mindre aktiviteter betyder færre jobs og mindre indtjening.
Politikerne ønsker alle selvstændighed, men det tidligere Naalakkersuisut var i gang med at gøre det sværere for os at blive økonomisk uafhængig,
mente mange fra erhvervslivet.
Med Demokraatit som det førende parti, kan det private
erhvervsliv forvente, at politikerne begynder at lytte mere til dem. Det er Demokraatits
politik, at der skal vækst og udvikling i landet, og at udviklingen blandt andet skal komme fra den private sektor. Demokraatit vil
have selskabsskatten ned og gøre det attraktivt at starte og drive virksomhed. Iværksætterne
skal støttes, og der skal være fokus på deres vilkår.
Der er sat en kurs for landet.
Tillykke til Demokraatit og tillykke til erhvervslivet.