Det private erhvervsliv vandt valget

Onsdag morgen vågnede Grønland op til en ændret politisk virkelighed. 

Det liberale parti, Demokraatit, blev det ultimativt største parti og fik 10 mandater ind i Inatsisartut. Mange nye ansigter er kommet ind, mens det tidligere Naalakkersuisut gik markant tilbage. Inuit Ataqatigiit er gået fra 12 til 7, mens Siumut er gået fra 10 til 4 mandater. Naleraq har fordoblet sit mandattal fra 4 til nu 8 mandater, mens Atassut beholdt sine 2 mandater.

Med Demokraatit ved magten har det private erhvervsliv vundet valget. 

Ved forårssamlingen sidste år kom nogle af landets love, der handler om erhvervslivet på dagsorden. Fiskeriloven, der ville ændre hele fiskerierhvervet, og råstofloven, der ville ændre småskalaaktørernes vilkår blev vedtaget. Turismeloven kom også i høring og mødte stor modstand fra især de udenlandske aktører. Den blev vedtaget ved efterårssamlingen med få ændringer.

De nye love har det til fælles, at størsteparten af ejerne skal være forankret i landet.

Indehaverne af en udnyttelsestilladelse til minedrift skal være registreret som et aktieselskab med hjemsted i Grønland, og turismeloven kræver, at 2/3 af ejerne skal have hjemsted i Grønland.

Den nye fiskerilov kræver fem års bopælskrav og 100 procent grønlandsk ejerskab, samt kvoteloft i det udenskærs fiskeri. Den ramte især Grønlands største private fiskeriselskab Polar Seafood, der må sælge kvoter for at tilpasse sig loven. Polar Seafood indbragte i 2022 landskassen 445 millioner kroner.

Lovene er bekymrende, da de begrænser erhvervslivets muligheder og lysten til at investere i landet. Samtlige oppositionspartier gjorde også alt for at udsætte vedtagelsen af fiskeriloven, og krævede, at der i det mindste skulle laves konsekvensberegninger, og undersøgelser på, hvad det ville betyde for erhvervet. Men de talte for døve øren, og det har nu kostet det tidligere Naalakkersuisut dyrt.

Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen har tidligere udtalt til Sermitsiaq, at han frygter, at Grønland vil blive økonomisk trængt som i 1980’erne, fordi erhvervslivet og kapitalen med de nye love vil blive begrænset. Han opfordrer i stedet til, at vi skal agere internationalt og forholde os til de internationale dynamikker, når det handler om turisme, råstoffer, fiskeri og finansmarkeder. Det samme mener Demokraatit.

Mindre aktiviteter betyder færre jobs og mindre indtjening.

Politikerne ønsker alle selvstændighed, men det tidligere Naalakkersuisut var i gang med at gøre det sværere for os at blive økonomisk uafhængig, mente mange fra erhvervslivet.

Med Demokraatit som det førende parti, kan det private erhvervsliv forvente, at politikerne begynder at lytte mere til dem. Det er Demokraatits politik, at der skal vækst og udvikling i landet, og at udviklingen blandt andet skal komme fra den private sektor. Demokraatit vil have selskabsskatten ned og gøre det attraktivt at starte og drive virksomhed. Iværksætterne skal støttes, og der skal være fokus på deres vilkår.

Der er sat en kurs for landet.

Tillykke til Demokraatit og tillykke til erhvervslivet.